Kan du tage imod kærligheden?

Måske sukker du efter at blive elsket lige præcis på den helt specielle dejlige måde, som får dig til at føle dig som en prinsesse. Det kan være du tror du er nødt til at bede om kærligheden, trygle, skælde, tigge eller manipulere dig til den. Kun på den måde kan du for alvor føle dig elsket.

Når du så får kærlighed. Når et andet menneske vil dig med hud og hår og elsker dig ligesom du er. Er det så som om det alligevel ikke er lige er det, du ønsker dig? Måske er det ikke på det rigtige tidspunkt eller på den rigtige måde. Det giver dig ihvert fald ikke den helt særlige dejlige følelse i maven, som du så brændende ønsker dig.

Spørg dig selv

· Fortjener jeg kærlighed?

· Er jeg berettiget til at blive elsket?

· Tror jeg på at kærligheden findes?

· Skal jeg yde før jeg kan nyde kærligheden?

· Er kærlighed altid forbundet med smerte?

· Skal kærligheden være besværlig eller umulig for at være kærlighed?

Det brugbare for dig er at få øje på, hvordan du forhindrer dig i at få den dejlige nærende, gensidige og sunde kærlighed, som du så gerne vil have en masse af i dit liv. Og ja det er dig der skaber det og dermed også dig, som forhindrer dig selv i at få det!! Det er aldrig din partner det handler om (skulle det være noget så sjændent som at han er eller hun ikke er i stand til at vise kærlighed, så kan du jo passende spørge dig selv, hvad du skal lære af, at forelske dig en et menneske som ham/hende).

Der er masser af kærlighed i verden. Især inde i dig. Spørgsmålet er om du føler dig berettiget til at få den og nyde den – uden omkostninger.

Er du nysgerrig på hvorfor du er skruet sammen som du er?

Deltag i en-dags workshoppen Det Levende Parforhold.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.