Kys

Hvis der blev afholdt en verdensomspændende konkurrence for kyssere, så er jeg sikker på min mand ville vinde første præmien. Han har store bløde læber og uanset hvor klodset og kejtet jeg kaster mig ind imod ham, så er der aldrig bare skyggen af fare for at vore tænder ramler mod hinanden. Eller rettere, der er en vis risiko for at jeg ramler mine tænder mod hans bløde læber, men aldrig omvendt.

Hvis vi nogensinde gik fra hinanden, så ville hans kys ligge mellem top 5 over ting jeg ville savne. Jeg er faktisk næsten sikker på at det ville være noget, jeg ikke kunne leve uden.

Jeg er ikke altid god til at tage i mod hans kys. Jeg kan være både distræt, irriteret eller slet og ret ikke i humør til kys. Jeg har veninder som altid kysser inden de skilles om morgenen og altid kysser godnat om aftenen. Sådan har jeg det slet ikke. Jeg kysser af lyst og der er ved den søde grød også tidspunkter i samværet med min mand, hvor at kysse står nederst på listen, for ovenover ligger sparke, stikke en flad og skælde huden fuld. Når jeg er sur, så gider jeg i hvert fald ikke kysse, uanset om det er juleaften eller jeg ikke skal se ham i 14 dage (ej ok måske ville jeg så nok klamre mig til ham alligevel så, men du forstå hvad jeg mener)

Og når så jeg er færdig med at hylde min mands kysseklare læber, så kan jeg vel lade andre tilfælde komme på banen.

Jeg kender en som ikke kysser sin mand særlig meget og selvom hun er mægtig glad for ham, så er han, ifølge hende, bare ikke særlig god til at kysse. Derfor gør de sig ikke så meget i den disciplin. Jeg ved hun savner det og når lige prøver at google kys og kigger på hvad det at kysse gør ved kroppen, så skal jeg hilse og sige at det både fordrer libidoen, binder mennesker sammen og gør hele forskellen på om vi er venner, familie eller elskende. Kys giver os følelsen af lykke. Du kan vel selv huske da du kyssede din elskede første gang.

Så husk det nu KYS alt hvad I har lært, før I slet ikke har muligheden for at kysse på hinanden mere.

Læs også: Dyrker du sex, når du ikke har lyst?

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.