Verdens mest irriterende ægtemand

Kender du de dage hvor jeres biorytmer bare ikke kører i takt, hvor alt hvad han siger og gør er røv irriterende og du tænker at hvis bare det var onsdag og han skulle til fodbold, så ville de være en lettelse, når døren smækkede efter ham?

Når vi har en af de dage så prøver jeg i starten at tage det med et smil, et kys eller lidt humor. Nogen gange virker det og så er den potte jo ude, men andre gange virker det som om han så slet ikke er færdig med at være irriterende, men derimod anstrenger sig for at blive ved med at gøre og sige dumme ting (det har selvfølgelig overhovedet ikke noget med mig at gøre!!). Jeg kan blive så indebrændt at jeg står bag hans ryg og laver store fagter, fuck-tegn og rækker tunge, for at komme af med min frustration. Jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på noget, som jeg synes jeg kan tage en snak med ham om, han er bare irriterende og skulle have et los i røven og tage sig sammen og være lidt mere med, lidt mere ydende, lidt mere givende, lidt mere glad og lidt mere på, lidt mere noget (og det har altså stadig ikke noget med mig at gøre!!).

Nogle dage går det i sig selv igen og når vi vågner næste morgen har biorytmerne fundet hinanden eller vi får uventede gæster eller børnene gør noget sjovt og så kigger vi på hinanden og griner sammen og så er det meget svært for mig at holde fast i min irritation. Men andre gange bliver vi ikke reddet af gongonen eller af tiden eller børnene, gæsterne eller humoren og så må vi have os en snak om, hvad fanden der foregår.

Som regel har vi begge et eller andet som har udløst den negative stemning og det kommer ofte bag på mig, hvor meget jeg projicerer og forud indtager og tænker: Jamen han er også bare så… og Det er bare så typisk når han….. og bla bla.bla Jeg opdager hvor nærtagende jeg kan være og hvor personligt jeg tolker hans sindsstemning. Jeg tænker oftest at det har noget med mig at gøre og det handler meget oftere om en frustration, som hører til en andet sted, som udløser det dårlige humør. Jeg er så med til at forstærke stemningen, hvis jeg også er irriteret eller føler mig overset eller ikke bliver forstået og allerhelst vil tages lidt af, hvis jeg selv er frustreret over noget. Sådan al lá: Du må da kunne se på mig, hvor meget jeg trænger til at blive holdt om.

Det gør selvfølgelig en kæmpe forskel at vores fundament er så stærkt, som det er, for jeg ved at der aldrig ligger 4 hunde begravet under gulvtæppet eller vælter et utal af skeletter ud af skabet, når vi så får snakket, så oftest er det bagateller Det kan til gengæld være rigtig svært at få øje på, hvorfor vi nogle dage har god kontakt med hinanden og føler os tætte og intime og andre dage så kan han rende mig i røven, for det er meget nemmere, når han ikke er der.

Jeg kan også nå til et punkt, hvor jeg er træt af at konflikte. Det er som om irritationen eller vreden langsomt siver ud og jeg begynder at savne ham og vil meget hellere kysse eller fortælle ham og et eller andet jeg har oplevet den dag eller noget nogen sagde, som jeg har lyst til at dele med ham.

Måske skal de her dage til for at jeg kan opdage, hvor godt vi ellers har, så lærer jeg ikke at tage ham for givet. Kender du fænomenet? Så skriv en kommentar her på bloggen og læs også med på min hjemmeside www.axholm.com

Tags:
5 Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.