Kom tættere på!

Jeg går stadig rundt i et underligt uforstående vacuum efter tragedien i onsdags.

Mangler du forhistorien – så læs med HER

Jeg kan mærke at jeg har brug for at have min familie helt tæt på mig. Børnene bliver krammet noget mere og jeg har helt vildt brug for at min mand er tilgængelig og nærværende. Vi behøver ikke nødvendigvis snakke, men han skal være der, så jeg kan få et knus eller veksle et par ord med ham, når jeg trænger. Jeg ved simpelthen ikke hvem jeg skulle vende mig imod, hvis ikke han var lige der ved siden af mig.

Det er lige præcis det kriser gør ved os. Enten bliver det tydeligt for os, hvad vi heller ikke får af nærvær og tryghed i hverdagen og så går vi fra hinanden, eller også så kryber vi tættere sammen og bliver endnu mere støttende og kærlige, fordi vi har så hårdt brug for en at dele livets uforudsigelighed med.

I kølvandet på finanskrisen var der mange som bliver skilt eller som finder ud af, at det de har er mere værd end penge. Hvis en ægtefælle bliver kronisk eller livstruende syg, så skiller det også fårene fra bukkene, for det er en afsindig stor belastning for et parforhold at stå igennem, når hverdagen forandrer sig så markant.

Jeg tror at det ofte er modgangen og belastningen i livet, som enten slår parforholdet ihjel eller gør det stærkere. Det er lige præcis her kærligheden ligger. Når vi står igennem. Sammen.

Læs også: Fordi du er hos mig 

1 Comment

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.