Hvad tænder dig?

De fleste af os kan hurtigt blive enige om, hvad der ikke tænder os seksuelt. Det skal hverken være kvindeundertrykkende, klamt eller noget med tis. Måske synes du heller ikke det er særlig ophidsende, når din mand klapser dig i nummi på de helt forkerte tidspunkter eller hvis han klemmer om dine bryster og spørger om ikke du du skal smage fars pølse i aften…

Vi ved en masse om hvad vi ihvert fald IKKE har lyst til, men hvor bevidst er du om, hvad du HAR lyst til?

Hvad tænder dig? Hvad kan få dig helt op og hænge i gardinerne af vellyst og hvordan kan man få dig til at kravle rundt på væggene af liderlighed?

Det er ikke særlig fordrende for erotikken i dit parforhold, hvis det er alt det du ikke kan lide, som står forrest. Det er nemt som mand at føle sig kritiseret hvis han kun får det af vide, som ikke virker. Med tiden vil han sikkert trække sig eller begynde at brokke sig og blive tvær, hvis ikke jeres sexliv kører.

Måske er sommeren det tidspunkt, hvor du og I øver jer lidt i, hvad der virker for jer. Snak om hvad I kan lide. Giv eksempler fra de tidspunkter, hvor det har været rigtig godt (også selvom det er længe siden). Vær opmærksom på ikke kun at skulle have noget, men også hvad du kan gøre for din partner, som giver ham lyst til at gøre noget for dig. I har sikkert lyst til noget forskelligt, så hvordan kan I finde en måde, hvor I begge kan få det I har lyst til?

Du er nødt til at sige hvad du gerne vil have, for at kunne forvente at få det. Han er ikke tankelæser og nej har kan ikke altid genkende det fra sig selv.

Glædeligt sexliv til jer begge!

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.