Sådan får du dit budskab igennem!

Hun: Jeg ville blive enormt glad, hvis du ville lade være med at falde i søvn på sofaen HVER aften!

Han: Hvad brokker du dig for, jeg har da ryddet op efter aftensmaden

Hun: Ja, men det er en lille smule svært at få en familie til at køre, når du melder dig ud kl 19.30

Han: Hvorfor fanden er du så sur, jeg har haft en travl dag på arbejdet og jeg er træt

Hun: Ja du er træt hver aften, det er sgu ikke meget liv vi har

Han: Hvad mener du, jeg slæber sgu da penge hjem, så vi kan bo her i huset og du kan købe det tøj du vil og vi kan komme på ferie og alt mulig andet.

Hun: Nu handler det ikke om penge det her, men om at du falder i søvn på sofaen og det kan din løn vel ikke vække dig fra

Han: Hold kæft hvor er du sur, jeg gider fandeme ikke snakke med dig mere

Nogen gange stopper konflikten her og andre gange kan den fortsætte i det uendelige med beskyldninger og mudderkast. Et er sikkert: det er død sygt at diskutere på denne ufrugtbare måde. Så hvad gør I når I gerne vil have den anden til at gøre noget andet, så familielivet og parforholdet kan opretholdes?

1. Opdag hvad der er på spil for jer hver især. I det her tilfælde har kvinden et budskab (jeg trænger til hjælp med børnene), men hun er også træt og føler sig lidt offeragtig, fordi det altid er hende der lægger børnene om aftenen. Hun har måske selv haft en sej dag på arbejdet og ville derfor ønske at hendes mand ville overtage, så hun kunne slappe af. Manden føler sig intimideret og kostet rundt med. Han er træt og vil fandeme have lov til at lige lukke øjnene lidt på sofaen efter en travl dag på arbejdet, hvis det er det han trænger til. Han forsvarer sig og får behov for at holde på sin ret. Desuden føler han sig ikke god nok, noget han gør bliver kritiseret og det bliver i hans optik lig med at han ikke er god nok. Han gør sig også til offer og synes at: jamen jeg har jo ordnet køkkenet er jeg så ikke berettiget til at slappe af nu!. Han føler sig altså fortjent til at gøre som han gør.

Det er selvfølgelig rigtig svært at få øje på alle disse mekanismer, når I står midt i diskussionens hede og argumenterne flyver jer om ørenene. Men det kan være en super god øvelse at få øje på: hvad var der på spil for mig/ hvad skete der for mig efter diskussionene. Så ved du nemlig til næste gang at du skal være på vagt, hvis du f.eks. føler dig kritiseret, ikke hørt, overrumplet eller andet. På den måde kan du komme klonflikterne i forkøbet og diskussionen behøver ikke komme så langt ud.

Det handler om at tage ansvar for hvordan du får det. Jeg bliver sur når… Jeg bliver såret/stødt når du… Jeg føler mig kritiseret… Det er som om det jeg gør ikke tæller, når du er utilfreds med… Jeg føler mig utilstrækkelig når… osv. Stå ved dig selv og tag ansvar for at de følelser du har inden i er dine. Der er ingen der kan påføre dig noget, hvis ikke du lader dem.

Den optimale samtale kunne have lydt sådan her:

Hun: Jeg er lidt træt i dag og orker ikke mere. Gider du holde dig vågen og hjælpe mig med at lægge børnene?

Han: Åh, det havde jeg håbet du ikke havde spurgt mig om i dag, jeg er nemlig helt smadret. Men selvfølglig skat, vi må hjælpes ad! eller Prøv at høre, jeg magter slet ingen ting mere i dag, kan vi mon lægge børnene lidt før og så sætte en historie på til dem i stedet for at læse godnathistorie, for så kan vi nemlig også gå tidligt i seng?

Lækker samtale ikk? Sådan kan den også foregå hjemme hos dig. Prøv selv!

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.