Tidsoptimist!

Jeg er tidsoptimist. Der er så mange ting jeg gerne vil nå, at jeg er nødt til at være lidt urealistisk mht. hvor meget, der kan lade sig gøre. Ellers bliver jeg simpelthen for indebrændt over, at tiden går for stærkt. Jeg presser citronen tidsmæssigt, for så føler jeg mig så vældig effektiv og har oplevelsen af, at jeg virkelig får noget ud af min dag.

Konsekvensen er selvfølgelig at jeg ikke altid når det jeg har aftalt og derfor kommer jeg ofte for sent. Det er ikke fedt. Men åbenbart ikke “ikke fedt”- nok til, at jeg indtil videre har gjort noget ved det. Jeg hader at suse gennem trafikken, fordi jeg ved at der sidder en veninde på en café og venter på mig. Det er både farligt og tarveligt.

Det er almindelig pli at komme til tiden, og det er jo heller ikke fordi jeg ikke “kan” komme til tiden. Jeg kommer kun yderst sjældent for sent til sessioner med mine klienter. Hvis jeg skal til et vigtigt møde eller anden form for arbejde, så er jeg skam heller ikke nonchellant med tiden, så er jeg der som en mis!

Mine børn har luret mig og os. Når vi skal til et familiearrangement eller ud af døren om morgenen, så er det som regel med forsinkelse, og det er bare mega utjekket. “Vi kommer ALTID for sent mor”. “Øh ja min skat, det har du da ret i!!!”

Der er vist ikke andet at gøre, end at skrue forventningerne, til hvor meget jeg mener jeg skal nå, ned. Jeg når, hvad jeg når og jeg vil ihvertfald ikke lade nogen sidde og vente på mig mere. Basta. Tror jeg nok, altså jeg skal nok virkelig prøve, det lover jeg!!

Kærligst Katrine