Kvinder kan ikke modtage!

Det er måske noget af en generalisering, men jeg oplever så ofte, både hos mig selv og hos andre kvinder, at det at tage i mod, høste frugterne af de vi har sået, læne os tilbage og bare opleve, mærke og tage imod, falder os utrolig svært. Vi vil så gerne mærke kærligheden, føle os elsket, set og hørt. Vi vil gerne have intimitet i vores parforhold, nærhed og føle os fyldt op og inspireret, men det er svært at få til at lykkes i en hverdag fyldt med alt det andet vi også gerne vil.

I stedet bliver vi frustrerede, kede af det, kortluntede sure hønserøve, som skiftevis falder i offergryden og bebrejder vores omverden (læs: mand) at de ikke tager hensyn til os. At de bare gør hvad der passer dem og ikke deltager på lige-fod med os, som jo ofrer ALT for børnene, fællesskabet, for at få det hele til at hænge sammen.

Måske får vi pippet lidt op om det vi ønsker os, har brug for og drømmer om. Og når så vi får det, så er det ikke på det rigtige tidspunkt, eller den rigtige måde. Måske skulle det have været lidt mere til højre og ikke så højt oppe. Når din mand tager initiativ til I skal i biografen, så har han valgt den forkerte film. Når I skal ud og spise, er du ikke lige i humør til italiensk. Når han tager initiativ til sex, så er det lidt plat den måde han gør det på og når han tror du har lyst til et kram, så har du ikke lige tid. Du er til gengæld rigtig god til at få noget fra hånden, til lige at få ryddet huset i et snuptag og koordineret og kontrolleret mand, hjem og børn. Men du føler dig alene, uforløst og træt.

Så det er nemt at falde for en anden. Det er indlysende at du har valgt den forkerte mand. Det er helt tydeligt at I er vokset fra hinanden og at I i bund og grund bare altid har været for forskellige. At din mand da virkelig er faldet af på den, har han ikke også fået lidt mave? Du keder dig mere end du klasker dig på lårene af grin og spænder hvinende rundt i soveværelset.

Du er meget optaget af det du gerne vil have, men ved inderst inde ikke, hvordan du tager imod det.

I virkeligheden handler det om dig. Det handler om at du ikke har lært at tage i mod. Da du var en lille pige fik du sikkert ros for at være så selvstændig, så ordentlig, så social og god til at tage hensyn til andre. Du har lært at du skal yde før du kan nyde og at de andre er vigtigere end dig. Du måtte ikke være egoistisk, måtte måske endda ikke engang sige fra og sætte grænser. Dine forældre har altså fremelsket nogle sider af dig, som var rigtig vigtige, men har desværre forsømt at vise dig, at du også bliver elsket, når du ikke yder, organiserer og ordner. De har ikke været gode forbilleder, som kunne lære dig at det er vigtigere at passe på sig selv end på andre, hvis man skal overleve følelsesmæssigt i tætte relationer. De har ikke lært dig at du bliver elsket, ved blot at være den du er og at du til enhver tid er berettiget til at modtage al den kærlighed, der er i verden. Allervigtigst kærligheden til dig selv.

Så i stedet for at tilbringe dit liv, som en sur kost eller lade dig blive skilt, så tag skeen i den anden hånd. Lær dig selv det din far og mor ikke kunne lære dig. Kun du kan skaffe dig det du har brug for og give dig det du savner og mangler.

Vil du lære hvordan? Så meld dig til min og Charlotte Bruuns workshop Genfind Kærligheden.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.