06 jun Sådan noget føle-føle snak taler vi altså ikke her!

Nogle gange forfalder jeg til at inspirere mine klienter til hvordan de kunne give udtryk for deres følelser overfor deres partner. Det kunne være noget i retning af: ”Jeg bliver vred, når du bliver ved med at afbryde mig og jeg ikke får talt færdigt” eller ”Jeg føler mig svigtet, når du ikke holder, hvad du lover” eller ”Jeg føler mig afvist, når jeg har brug for at tale med dig og du bliver ved med at kigge på fjernsynet”.

Ej sådan taler vi altså ikke hjemme hos os, svarer de så og det synes jeg er sjovt eller rettere, jeg synes det er dybt tragisk på den lidt komiske måde, for hvem bestemmer det? Så er det jeg spørger: Jamen er det ikke blot at fortælle din mand, hvordan du har det? Jo, jo men Thomas han ville vende det hvide ud af øjnene, hvis jeg sagde sådan noget følelses-pladder.

Så kan processen jo passende stoppe lige der.

Eller man kan udvikle sig og lære, at det at fortælle hvordan man har det. At det ikke nødvendigvis er mærkeligt eller farligt eller noget andet, men derimod en befrielse en lettelse. Kortene er på bordet og det er så meget lettere at forholde sig til, end alt det gætværk, der foregår i mange hjem. Personligt ville jeg blive vanvittig, hvis ikke jeg kunne give udtryk for mig selv. Det er ikke det samme som at vi herhjemme går rundt og forholder os til hinanden hele tiden, det gør vi så langt fra. Men skulle der være noget, så er der plads til de følelser vi nu har. Uanset hvordan de er.

Der er altså i nogle parforhold en gældende regel om, at her siger vi ikke hvordan vi har det eller jo, når vi er glade og måske også nogen gange, når vi er meget vrede. Men sorg, afvisning, forladthed, svigt, tvivl og lignende følelser, dem benævner vi ikke. Vi smiler eller klapper i som en østers og fejer forskelligheden og konflikterne ind under gulvtæppet.

Efter et pasende antal år, så sidder de i stolene hos mig, fordi de ikke længere kan mærke kærligheden til hinanden. Så skal de skilles fordi de savner passion og nærhed og synes at de bare er venner og ikke længere kærester.

Så her kommer dagens opsang: Gør det nu før det er for sent hjemme hos jer: Vis hvem du er, fortæl om det, mal det, udtryk det, syng det. Fortæl hvad der sker inden i dig, fortæl hvordan du har det, hvad du tænker og føler. Vis hvem du er. Livet bliver SÅ meget nemmere, når vi viser hvem vi er og giver vores partner muligheden for at forholde os til hos hinanden.

Held og lykke med kærligheden.

Er det svært? I får hjælp af mig lige hér.