Brevkasse: Jeg laver det hele, og min mand vil ikke hjælpe

Hej Katrine

Herhjemme har vi to punkter som ofte giver konflikter og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal bryde mønsteret.

1. Jeg syntes min mand er meget egoistisk og han er slet enig eller også er han, men bliver meget trodsig når jeg kommenterer på det.

Vi har 4 børn i alderen 5, 3 og 2x 8 mdr. Det betyder at der er meget der hele tide skal gøres, børn der skal hjælpes, trøstes, ryddes op, tørres op skiftes bleer, tørres snotnæser og så lige rydde mere op osv. osv. En eksempel er når vi skal ud af døren, så skal min mand lige skide og det kan ikke gøres på under 15 minutter, hvor meget jeg så end tigger og beder om han ikke nok vil skynde sig så han kan hjælpe med at få børnene ud af døren. Det er tit meget kaotisk at komme ud af døren. Et andet eksempel. Når han kommer hjem fra arbejde som foregår på eget kontor og han bestemmer selv over sin tid (vi laver det samme) så skal han lige læse avis som det første. Når han kommer hjem er jeg midt i madlavning og pasning af 4 unger, men avisen skal læses. Jeg kunne jo godt tænke mig han lige tog det barn jeg havde på hoften og ventede med avisen til senere. Det kan også være noget på computeren der skal læses midt i at børnene skal have nattøj på, endnu et kaotisk tidspunkt. På det tidspunkt går der max 30 minutter, så er der ro og han kan sidde med computeren hele natten, men det kan ikke vente. Når jeg spørger efter hjælp, får jeg at vide han lige laver noget andet.

Så til andet “problem”.

Jeg har jo læst at jeg skal holde bolden hos mig selv så det prøver jeg, men ligegyldigt hvad jeg siger så føler han sig kritiseret.

F.eks. når jeg siger jeg bliver ked af det når han falder i søvn på sofaen om aftenen i stedet for at bruge tid med mig. Føler han det er en kritik af ham når noget han gør, gør mig ked af det og så lukker han helt af og hører ikke mere. Hvorfor føler mange mænd sig kritiseret og er så bange for den kritik?

Hilsen ”Den fortvivlede”

Kære fortvivlede,

Tak for din mail og for fanden jeg kan godt forstå du er ved at være træt helt ned i tæerne. Det er kompliceret. Jeg er ked af at sige det, men det der mønster er ikke lige til at lave om og slet ikke på denne ”brevkasse”-facon. Men jeg prøver.

1. Vær opmærksom på om du får gjort dig selv til offer i det her. Det er vigtigt at få sorteret ud i hvor du reelt mener I ikke deles om de opgaver der er og hvor du har brug for hjælp og hvor dit udgangspunkt helt naturligt er et fordomsfuldt ”det gider han nok ikke”. Vær opmærksom på om du bitcher eller siger spydige bemærkninger, fordi du føler dig svigtet. Eller om du kan forholde dig konstruktivt. Det er svært hele tiden at være den “voksne” men her er i hvert fald noget, hvor du kan gøre noget andet.

2. Det er interessant at du har forelsket dig i en mand, som ikke vil deltage, eller hvis virkelighed omkring, hvornår du har brug for hjælp og deltagelse er så anderledes end din. Var din mor en der klarede alting selv? Hvordan har du fået raget alle opgaverne til dig? Tager han sig så af noget andet i hjemmet eller står du reelt med det hele og hvad får du så ud af det? Selvransagelse kan give svar på mange ting.

3. At din mand tager alt du siger personligt er en hæmsko for kommunikationen og værst af alt vil det slide på din kærlighed til ham. Det er så trist at elske en, der som udgangspunkt ikke tror på din kærlighed. Vær opmærksom på hvornår det rent faktisk er kritik der komme ud af din mund og hvornår det er er et ønske om hjælp eller opbakning og vær ærlig overfor ham omkring det. Det kan hjælpe ham med at sortere, i det han hører.

4. Det lyder som om I trænger til en generel snak om hvordan jeres liv er indrettet. I har fået en ordentlig håndfuld børn og det er hårdt mens de er så små. Hvad skal der til, for at I og jeres kærlighed kan overleve de hårde år? Skal I have hjælp udefra til rengøring, børnepasning? Hvornår er det kærestetid? Hvornår skal I pleje jer?

Jeg må ærligt indrømme, at jeg bliver lidt bekymret for jer, og jeg håber I søger hjælp i form af parterapi, inden i løber alt for surt i det hele. Indtil da håber jeg ovenstående er brugbart for dig.

Alt det bedste Katrine

Læs også: Kan man(d) ændre sig?

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.