Mors dag er din dag!

I morges var jeg til min elskede yogasession hos Charlotte og dagens tema var Mors Dag. Charlotte beskrev at hun ikke sidder og sukker og venter på blomster og gaver og anerkendelse på Mors Dag, da hun synes hun får så meget andet af dem hun elsker, på alle andre dage i året. Det er en dejlig tanke og Mors Dag bliver vel også flad, hvis det handler om gaver og huller der skal lappes i det triste forhold til mor. Børn der tegner og plukker håndvarme buketter med Anemoner i skovkanten og manden, der tager sin kone om livet, ser hende i øjnene lige længe nok til at hun bliver genert og snaver hende i gulvet, DET kan vi li´. Men det fungerer lige så fint på årets resterende 364 dage.

Derfor kan Mors Dag i følge Charlotte, lige så godt bruges på, at vi kvinder nærer vores indre mor. Det handler om hende den kreative, varme, givende, ydende, støttende, forstående, rummende og bløde mor, som er så god til at være en masse for alle andre. På Mors Dag kan vi passende minde os selv om, at vi også skal være vores egen mor. Uanset om vi er så heldige at være udstyret med verdens dejligste mor eller om vi ikke har nogen kontakt med hende, som engang har født os, så udspringer al moderskab for os som voksne kvinder, i os selv.

Det er med andre ord tid til selv-næring. Al den omsorg og kærlighed vi nærer til vores børn, mand og familie, den skal vi have lidt glæde af selv. Faktisk er det sådan at vi skal starte med at give os det alt sammen til os selv, før vi kan yde og være noget for andre. Ligesom med iltmaskerne i flyet. Ellers tørrer vi ud og bliver sure og triste og vil leve et andet liv end det vi selv har skabt.

Under sessionen spurgte Charlotte os om der er steder i vores liv, som trænger til næring, om der er steder, hvor vi udsulter os og lader energien slippe ud til ingen verdens nytte. Øh jo jo, det tror jeg vist nok. Så her var det jeg fik en indsigt. Ikke at indsigten var ny, men jeg blev mindet om den endnu engang. Jeg tapper nemlig mig selv for energi, hver gang jeg gør mig selv til offer for mit eget liv. Når jeg prust og støn synes at det er mig, som står for det hele herhjemme (og nu ser han vist cykelløb på sofaen igen) og hvorfor kan de unger ikke bare engang i mellem rydde op efter sig selv. Hvorfor er det ALTID mig, som skal købe ind og vasketøjet vasker jo heller ikke sig selv vel? Det bliver nærmest fysisk for mig, jeg kan mærke den der offer-energi som er så træls, ikke bare for mig, men for helvede også for dem omkring mig.

Det er vilkårene når jeg er voksen, at jeg selv er ansvarlig for hvordan mit liv ser ud. Det er altså helt i orden at sukke og sige pfew man, hvor er jeg træt af huslige pligter, men det er ikke ansvarligt at give andre skylden for, at det er sådan. Og der, lige dér siver min energi lige så stille. Når jeg går og bitcher (selvom det mest er inde i mig selv), når jeg er moden til prisen som Verdens Sureste Mor og Kone, så er det jeg skal kigge mig i spejlet og sige: Ok er der noget, der skal laves om på de her liv, trænger du bare til en krammer og et forstående: ja for pokker der er sgu ligevel meget leverpostej ind i mellem, eller skal du bare lige gå en runde og minde dig selv om alt det dejlige du har? Du og jeg vælger helt selv.

Glædelig Mors Dag, også selvom den var i går.

Min Mors Dag har altså været en skøn blanding af yoga, en lækker massage hos Luise Enevold (find hende på Facebook), opsamling af hundelort på stuegulv, mandags storindkøb og massiv oprydning af køkken med dertilhørende produktion af aftensmad. Altså et billede af et voksenliv. Nemlig mit!

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.