Anders’ dagbog – del 2

Anders er i et forløb i terapi hos mig og skriver dagbog undervejs. Her er Anders´dagbog efter første session.

Mangler du at læse første del af Anders’ dagbog – så find den HER

At være tilbage i terapi er samtidig en stærk og befriende følelse. Stærk fordi den sætter intens fokus på de udfordringer og forhindringer jeg har i mit liv, og det giver mig motivation til at arbejde med mig selv. Befriende fordi det er fantastisk for mig at tale og arbejde med Katrine, som jeg har den største respekt for og fortrolighed med.

Terapien sætter gang i en masse tanker, følelser og frustrationer, som jeg i lang tid har valgt at ignorere eller undertrykke. Tanker og ting der generer mig i hverdagen, som jeg finder overspringshandlinger for. Jeg undlader dagligt at tage stilling til min adfærd og jeg giver andre skylden for at jeg har det, som jeg har det. 

Min første terapitime med Katrine føler jeg bragte en masse emner og tanker i spil. Jeg tror jeg havde brug for og var ivrig efter at komme frem med alt, selvom jeg dybest set godt er klar over, at langtfra alt kan løses på en enkelt terapitime. Jeg føler, at jeg hoppede så meget i emnerne, at jeg ikke selv kunne mærke dem, men at de mere var en fortælling, og egentlig ikke drejede sig om mig. På den ene side er jeg glad for min beslutning om at gå i terapi, men på den anden side er det utrolig hårdt, at tvinge og konfrontere mig selv med min adfærd. Jeg tror jeg skal prøve at fokusere på en eller to ting, når jeg mødes med Katrine, så vi får talt det bedre igennem og arbejdet mere i dybden med det.

De sidste par dage oplever jeg, at jeg er blevet mere kontant, men ikke nødvendigvis i de rigtige situationer. Det er mest overfor for dem, jeg har tættest på mig, og som egentlig ikke fortjener det. Jeg siger fra og er meget konsekvent, men jeg føler ofte bagefter, at jeg virkede ukontrolleret fremfor bare at være markant og vise, hvad jeg mener og føler. Jeg fornemmer, at det skyldes, at jeg sjældent siger rigtigt fra, men at jeg derimod ”æder” de situationer, hvor jeg føler, at mine grænser bliver overskredet, og det bliver de ofte. Jeg går stort set altid og har det fysisk dårligt, og jeg har en mistanke om, at årsagen ligger i, at jeg ikke får sagt fra, når mine grænser bliver overskredet. Jeg tænker om det vil være nemmere at være ”ligeglad” med, at andre overskrider mine grænser, hvis jeg havde mere selvværd og hvilede i mig selv.

Jeg bliver i tvivl om nogle af de ting vi bliver ”enige” om under selve terapitimen. Jeg kan ikke finde ud af, om det er fordi Katrine får mig til at se tingene fra en anden side og en ny vinkel, og jeg derfor umiddelbart følger ”trop” og overbeviser mig om, at det er sådan verden hænger sammen. Jeg tror, jeg skal være bedre til at give mig tid til at vurdere før jeg tager stilling. Jeg beundrer meget min gode ven for, at han i en samtale tør tage en pause, for at vurdere og tænke, før han kommer med sin udmelding. Jeg har det svært med den stilhed pauser giver.

I dag så jeg gennem mit netværk et job annonceret, som jeg synes lyder rigtig interessant. Jeg har gået ”om den varme grød” det meste af dagen og har ikke kunne tage mig sammen til at tage til kontakt til vedkommende i mit netværk for at høre hans bud på, om jeg kan komme i betragtning til jobbet. Det der afholder mig er, at han måske kommer med en tilbagemelding om, at jeg ikke er den rette til jobbet eller jeg sætter ham i forlegenhed, fordi han ikke kan svare mig ærligt, fordi vi er en del af hinandens professionelle netværk. Dette mønster betyder, at jeg sjældent får handlet på noget, som jeg i bund og grund meget gerne vil.

Jeg synes, at alle mine tanker lige nu virker negative, men jeg ser alligevel frem til at komme videre og arbejde med mig selv og føle og opleve at tingene ændrer sig til det bedre.

Anders 43 år

Læs tredje del af Anders’ dagbog HER

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.