Hvad er kærlighed?

For et par år siden holdt jeg, i anledningen af min mors og hendes mands sølvbryllup, en tale om kærlighed. Det var ikke særlig svært at skrive den, men derimod meget hyggeligt og jeg fik hverken trang til at græde eller noget, mens jeg holdt den. Talen handlede om deres kærlighed til hinanden, som er så stærk, fordi de er enige om, hvordan de gerne vil leve deres liv. Fundamentet er på plads, fordi de i det store hele har samme billede af, hvordan et godt liv skal se ud. De har fælles interesser, men giver også plads til at de begge kan gøre det, de har lyst til hver især.

Hele processen omkring taleskrivningen satte en masse tanker i gang omkring hvad kærlighed egentlig handler om. Kan man sætte en formel på kærlighed? Er der nogen som ved mere om kærlighed end andre, og er der en facitliste, så man ved, at hvis bare man følger den, så har man kærligheden i sin hule hånd resten af livet? Det er der vist næppe, så hvad er kærlighed og hvad består den af?

Nu har jeg som parterapeut både en faglig, men selvfølgelig også en personlig vinkel på hvad kærlighed er, og jeg bliver dagligt overrasket. Jeg har ægtepar siddende i min konsultation, som har været gift i 20 år og som siger, at de elsker hinanden, men hvor kærlighedserklæringen altid er fuldt af et men… og så kommer al kritikken, og til sidst er det svært at huske og tro på det der med: Jeg elsker dig.

Det interessante er at når de gennem terapien får øje på hinandens sårbarhed, når de får hjælp til at se ind bag forsvaret og skænderierne og får et indblik i hinandens mangfoldige følsomhed, så kan de mærke kærligheden til hinanden igen, og så er det ikke længere så vigtigt, hvem der støvsuger eller om carporten trænger til at blive malet, for de løser det sammen, af kærlighed.

Kærlighed er individuel. Hvad der er kærlighed for den ene behøver langt fra at være kærlighed for den anden. Man kan jo undre sig over, hvorfor nogle kvinder år efter år finder sig i en voldelig ægtemand, men bliver i forholdet, fordi de elsker ham. Hvorfor mon nogle mænd er gift med en kone, som konstant er på nakken af dem med kritik og bebrejdelser, men som bliver, fordi det gør man jo, når først man har sagt ja i kirken eller pga. af børnene. Hvad med alle dem som lever sammen med misbrugere, følelseskolde, egoistiske eller afstumpede? Mon ikke de synes, de fortjener mere kærlighed, end der er, i det forhold de lever i? Måske synes de, at de har fundet selve kærlighedens væsen, selvom det kan virke helt uforståeligt for os andre.

Jeg tror vi lærer rigtig meget om, hvad kærlighed er af vores forældre. De er på godt og ondt vores forbilleder for, hvordan vi selv vælger at skabe kærligheden som voksne. Også selvom det vi har lært var koldt og afvisende. Hvis vores forældre har levet i et kærlighedsløst men tålt samvær, så vil vi med stor sandsynlighed ubevidst og måske uønsket gøre det samme, eller vi vil hele livet søge den nærhed, som vi ikke kender, men så brændende instinktivt ønsker os.

Hvis vores forældre har levet i et varmt og nært forhold fyldt med livslang kærlighed, respekt og rummelighed, så ved vi, at sådan skal kærligheden være og den vil vi selv søge, fordi den gør os lykkelige.

Måske kan man sige, at vi leder efter det, som er godt for os, og det vi kan udvikle os af, også selvom det kan være svært at få øje på, når vi står midt i det. Det er vores egen kærlighedserklæring til os selv, at vi vil udvikle os som mennesker. Jeg tror der er rigtig meget sandhed i, at det er svært at elske og lade sig elske, hvis ikke man elsker sig selv. Hvis ikke man gør det, så føler man sig jo ikke fortjent til kærligheden og så er det svært at lede efter den, mærke når den er der og turde tage den ind.

Der er også mange mennesker som ikke aner, at når de endelig har fundet kærligheden, så skal den plejes og passes, for ellers dør den. Det handler kort sagt om at tage sig selv og sin elskede alvorligt, for kun på den måde kan vi holde liv i kærligheden. Til gengæld er de færreste af os i tvivl, når kærligheden en dag er forsvundet.

Moden kærlighed er vel, som min mor og hendes mand har formået det, at være i stand til at udvikle sig sammen og livet igennem regulere forventningerne og behovene på en sådan måde at kærligheden kan bestå.

Måske er det kun dig, som ved hvad kærlighed er for dig og jeg ved det for mig. Kærligheden er en følelse som ikke kan beskrives med ord, men som sidder i hjertet og som vi alle vil søge hele livet, fordi ingen af os vil undvære den.

Læs også: Har din mand en 40 års krise?

No Comments

Post A Comment

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.