Det er lige meget, hvem du er kæreste med!

Vi bruger så meget krudt på at finde den rette partner. Ham eller hende, som passer til os, dækker vores behov og har de rigtige egenskaber. Gør os lykkelige.
Når vi så har fundet en, så bruger vi al vores energi på at “rette ham eller hende til” så de er lige præcis som vi gerne vil have dem. “Jamen hvis du elskede mig ville du…” er mottoet.
Det lykkes aldrig at lave om på en anden, til gengæld giver det masser af frustrationer og konflikter. Til sidst bliver vi så ulykkelige over, ikke at få det vi drømmer om, at vi bliver skilt. Eller vi udvikler og tror at nu er det noget andet vi har brug for i vores liv og så forelsker vi os i en udenfor parforholdet, for han kan give mig det, jeg har brug for. Han forstår mig.

I andre parforhold lever parterne i stille utilfredshed og en dag forelsker den ene sig i en anden og så bliver de skilt. Uden at se på sig selv.

Den anden
Uanset hvad så er vi i kærlighed optaget af det, den anden skal give os. Hvis bare han var lidt mere… Hvis nu hun… så…
Vi har simpelthen vores fokus mere på den den anden gør eller ikke gør, end vi har på os selv. Det er møg usundt. Og sårbart. Og afhængigt. Og fyldt med tænders gnidsel og utilfredshed. Det gør os ganske enkelt ulykkelige. Og det har ingenting med kærlighed at gøre.

Kærlighed til dig
Lidt forenklet kan man sige at: hvis du elsker dig, så er det ikke så vigtigt hvem du er kæreste med. Hvis du derimod har brug for at din partner skal give dig noget bestemt, så er du fuldstændig i hans/hendes magt. For hvad hvis de ikke giver dig det? Så er du på den. Hvis du derimod tager ansvar for dig. Sørger for at skaffe dig det du har brug for. Hvis du sætter dine grænser efter behov. Hvis du opfører dig voksent og forholder dig til at du og kun du kan tage vare på dig. Så vil du tage imod den kærlighed du får med glæde og du vil håndtere de afvisninger livet også byder dig, uden at synke sammen og opføre dig som en syvårig, der er blevet forladt af sin mor.

Afhængighed ikke kærlighed
Det er nemlig det vi gør, når vi gør os afhængige af at en partner skal gøre noget bestemt for os. Vi gør os til et barn, som giver ansvaret til en voksen (som far og mor engang havde det) og når vi så ikke får det vi (tror) vi har brug for, så bliver vi rasende og frustrerede og ulykkelige.

Derfor bliver så mange skilt og det er synd. For dem og deres børn.

Læs også: Hvis jeg elsker mig selv, hvad skal jeg så med et parforhold? 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.