Mere om grænser

Til de af mine læsere, som gerne vil have uddybet det med grænser, vil jeg svare på følgende
· Hvad er en grænse?
· Hvornår kan man vide om ens grænse er ok?
· Er der tidspunkter, det er bedre at sætte grænser end andre?

Hvis du er ekspert i grænsesætning, så vil jeg benytte lejligheden til at sige: sejt gået. Langt de fleste har kvababbelser med grænser på den ene eller anden måde. Hvis det kører for dig, så læs med og ros dig selv eller drop læsningen og kys din kæreste i stedet.

Hvad er en grænse?
Grænser er individuelle. Det som er en klar grænse for dig, kan være helt ligegyldigt for din veninde eller kollega. Det er altså kun dig, som kan vide, hvornår din grænse bliver overtrådt. Du ved bedst om dine egne grænser. Lad andre om at sætte deres. Med mindre det er børn, så har de måske brug for din hjælp.

En grænse er, når du kan mærke at det nogen gør mod dig eller i dit nærvær ikke er i orden for dig. Det kan være noget som gør dig vred, ked af det, frustreret, arrig, rasende eller forarget osv.

Hvornår kan man vide om ens grænse er ok?
Her bliver det mere tricky. Som udgangspunkt er din grænse altid ok. Hvis du kan mærke, at noget en anden gør ikke er rart eller ok for dig, så kan du (og bør) sætte en grænse. Grænser er til for at passe på os. De er livsvigtige i stort og småt, for de afgrænser os fra verden. Hvis vi ikke sætter grænser, så ødelægger det noget i forholdet til andre. Vi trækker os i stedet og det skaber afstand i relationen. Grænser er livsvigtige.

Grunden til at mange har det besværligt med grænser er, at vi har dårlige erfaringer med at sætte grænser for vores far og mor, da vi var børn. Vi blev ikke hørt eller latterliggjort eller skældt ud, når vi forsøgte at sætte en grænse. Den erfaring tager vi med os ind i voksenlivet og så bliver det besværligt at sætte en grænse, for de mennesker som er vigtige for os. Ligesom det var for far og mor.

Grænser er noget du sætter for dig selv ikke for andre.
Der er desværre mange, som tror de sætter en grænse, når de beder partneren flytte sine sko fra entreen med begrundelsen: Jamen jeg har altså en grænse omkring rod. De forestiller sig at de grænser de har, også gælder andre mennesker.

Sådan hænger tingene ikke sammen.

Det er sådan, at du kan sætte en grænse og sige fra. Måske bliver den respekteret, måske ikke. Måske er du nødt til at sig fra nogle gange, før den anden forstår, hvor vigtigt det her er for dig. I yderste konsekvens må du gå din vej, hvis ikke dine grænser bliver overholdt.

Er der tidspunkter, det er bedre at sætte grænser end andre?
Inden du smider familien ud med badevandet, for NU er grænsen altså nået, så undersøg lige om:
· Du har været tydelig med at sætte dine grænser, så din partner havde en chance for at respektere dem?
· Har du sat dine grænser på en ordentlig måde uden at krænke den anden, fordi du ikke føler dig hørt?
· Handler dine grænser i bund og grund om noget fra din fortid, som ikke har noget med din partner at gøre?

Der findes ikke rigtige og forkerte tidspunkter for grænser. Sæt dem, når du registrerer, at de bliver overtrådt.
Det er vigtigere at aftale med dig selv, at det aldrig er for sent at sætte en grænse. I min verden er det helt ok at vende tilbage til en kollega, din partner eller din mor eller far og sige: “Det du sagde i tirsdags gjorde mig virkelig ked af det, og jeg vil ikke tales sådan til igen”. Det er først for sent at sætte en grænse, når den som har overtrådt den er død. Det er min regel. Måske kan den også blive din.

Held og lykke med grænserne.

Læs også: Vi er for forskellige