Når din partner skal give dig det, som du ikke fik – så dør kærligheden

Lotte og Anders kontaktede mig fordi Anders ville skilles. Han var træt af drama og konflikter, bebrejdelser og kritik. Anders var en stille mand. Han ville gerne have fred og ro og at Lotte var glad og tilfreds. Men det var hun sjældent. Lotte synes faktisk som udgangspunkt der var meget i vejen. Især med Anders. Hun udfordrede ham konstant. Han trak sig så vidt det var muligt. Jo mere han trak sig, jo mere følte Lotte sig forladt og så skruede hun op for lyden og for bebrejdelserne. Det var Anders træt af og han ville ikke være med mere.

Jeg forklarede dem, at vi mennesker gør det vi har lært. Uanset om det virker eller ej. Det mønster vi lærer os selv som børn, for at overleve følelsesmæssigt, det fortsætter vi med have, også selvom det ikke giver os den kærlighed vi har brug for.

Lotte var ikke meget for tale om sin barndom. Hun kunne ikke se hvad det skulle nytte at rode i fortiden, den kunne hun jo ikke gøre noget ved nu. Det viste sig imidlertid at Lotte var vokset op med en far, som havde forladt Lotte og hendes mor, da Lotte var ganske lille. Han var gået ind og ud af hans liv og hun havde mange gange stået ude ved vejen med sin lille røde kuffert og ventet på den far, som hellere ville noget andet end at hente hende, som de havde aftalt.

Lotte havde derfor lært at hun ikke kunne regne med kærligheden. At mænd svigtede. Og selvom Anders var både pålidelig og tilregnelig, så ville hun hele tiden teste ham. Om han nu også blev, selvom hun forsøgte at drive ham til vanvid. Hvis han gik, kunne hun sige: jeg fik ret, mænd er nogle svin, der forlader kvinder. Det ville være så nemt og hun behøvede ikke at se på sit eget bidrag til at han gik sin vej. Man kan sige at Lotte gennem Anders forsøger at få den bekræftelse på kærligheden, som hendes far ikke kunne give hende. Hun søger den igen og igen men Anders kan ikke fylde det hul hendes far har efterladt. Det er for sent nu. Lotte er voksen og må selv tage ansvar.

Anders er på sin side vokset op i et hjem, hvor der ikke blev givet ved dørene. Hans forældre var fåmælte og udtrykte ikke hverken deres følelser eller kærlighed. Han var faldet for Lottes passion og temperament og at hun var god til at udtrykke sig. Han var aldrig i tvivl om hvor han havde Lotte og det fascinerede ham, fordi det var så anderledes end det han kom fra. Som tiden gik blev det bare mere slidsomt for ham, fordi han ikke vidste hvordan han skulle sige fra overfor hende.

Lotte og Anders er som skabt for hinanden på godt og ondt. De kan udfordre hinanden og få både det værste og det bedste frem i hinanden. Det de begge synes er det allersværeste kan de øve sig på med hinanden. Det gælder i øvrigt de fleste af os, hvis vi ser godt efter. Kærligheden er vores mulighed for at udvikle os. Det nemme (og det er ikke spor nemt at vælge den løsning) er at blive skilt. Den svære men også den lærerige er at blive og blive klogere på sig selv og hinanden. Jeg siger ikke man skal blive for enhver pris, men det er en anden historie. På den anden side af krisen og udviklingen er den dybe kærlighed uafhængigt at det den anden skal give dig.

Pas godt på kærligheden. Både den til dig sig og til den du elsker.

Læs også: Hun forlod mig, og jeg fik ikke en chance for at redde forholdet