Du skal gøre mig glad! – Katrine Axholm

Jeg møder jævnligt forældre (nok mest mødre faktisk) som i den grad er på barrikaderne for deres børn. Når der er kurre på tråden i børnehaven og skolen, så gløder telefonerne. Når lille Amalie ikke bliver inviteret med til nabopigens fødselsdag, så må mødrene have en snak over en kop kaffe, for Amalie skal ikke være ked af det eller føle sig udenfor. Når Valdemar tackler Axel på fodboldbanen, så ringer Axels mor til Valdemars mor, for at få hende til at tage en snak med Valdemar om, hvordan man opfører sig på en fodboldbane.

Der er altsammen rigtig fint, når det for alvor presser sig på. Når et barn ikke trives eller mobbes, skal vi selvfølgelig som forældre hjælpe og støtte hinanden. Vi skal lytte til hinanden og sammen finde en løsning.
Men vi skal ikke snyde vores børn for muligheden for at lære at tackle livets udfordringer selv. Vi skal ikke blande os unødigt, så de ikke lærer at håndtere en afvisning eller sorgen over ikke at få det, de ønsker sig. Vi skal ikke curle foran dem og fjerne alle små forhindringer, for det er den måde, de modnes på.
Derudover kan vi ikke forvente at verden arter sig, så vores små pus bliver skånet for de udfordringer, som jo uværgerligt er en del af det liv, vi alle sammen må leve. Det er en umulig opgave.

Således også i parforholdet

Det er en af de mest almindelige fejl, vi begår i samværet med andre. At de skal opføre sig på en bestemt måde, for at vi ikke føler os afvist, kritiseret, skyldige eller føler os forkerte.

Par bruger årevis på at diskutere frem og tilbage, for at få hinanden til at rette ind, forstå, gøre noget andet end det, der falder dem naturligt. “Jamen hvis du elsker mig, ville du…”, “Du kan da ikke mene, at …”. “Kan du slet ikke forstå, at for mig der…” Jeg kunne blive ved.

Faktum er (og hvis du synes, du har læst det her fra min hånd før, så har du helt ret) du har selv ansvaret for dit eget liv. Du kan ikke forvente at andre retter ind, så du bliver lykkelig eller ikke bliver ulykkelig. At dine børn ikke bliver sårede, kaldt grimme ting eller ikke bliver afvist. Det sker for dem, for dig, for os alle sammen.
Problemet er, at når du forventer og håber at andre ændrer sig, så du kan have det godt, så sætter du dig selv i en yderst sårbar situation. Chancen, for at de gør det, er nemlig forsvindende lille, og det må du forholde dig til. Du afgiver magten over din egen lykke, hvis du gør dig afhængig af andre. Hvis du prøver at rette hele verden eller bare dele af den ind efter dig og dine behov.
Det er forbundet med frustration, sorg og tænders gnidsel og det kommer ikke til at lykkes for dig.
Din eneste men også befriende og magtfulde mulighed er, at tage fat på DIG.

· føler du dig selv afvist, når dit barn bliver det?
· oplever du at blive talt ned til af din mand, ligesom din far gjorde det?
· rager du opgaver til dig på arbejdet, du ikke magter, fordi du er bange for ikke at være god nok?
· overskrider du dine egne grænser, fordi du tror, du bliver forladt, hvis du sætter foden ned?

Der er masser af muligheder, og de ligger alle sammen inde i dig.

Sådan tager du lykken hjem.

· Forhold dig til virkeligheden i stedet for at prøve at ændre den.

· Fortæl din partner hvad det han eller hun gør, gør ved dig, men tro ikke at han/hun så nødvendigvis gør noget andet.

· Vid at alt hvad du oplever i verden, handler om dig. Om den er fuld af afvisning og bebrejdelse eller kærlighed og kys handler ene og alene om, hvordan du ser den.

· Skab dig det liv du ønsker dig. Forvent ikke at andre kommer og leverer det på din dørmåtte.

· Tro ikke at lykken handler om at finde den rette partner. Den handler om, hvordan du ser verden.

Således også i parforholdet

Sådan tager du lykken hjem.

Related Articles

Responses