Trine lærte at passe sin egen butik

Når vi har udfordringer i vores forhold er det ofte fordi vi har det svært med os selv eller med hinanden. Når vi bliver skilt, er det ofte fordi vi ikke kan holde os selv eller den anden ud. 



Trine meldte sig til mit udviklingsforløb for kvinder Alene i parterapi, fordi hun havde opdaget, at hun havde gjort sig alt for afhængig af, at hendes mand skulle opføre sig på en bestemt måde, for at hun var glad. 



Det havde med tiden betydet, at hun følte sig som familien lyseslukker og hver gang hendes mand foreslog noget, så kunne hun ikke overskue det og derfor sagde nej. Trine så kun alle forhindringerne for at noget kunne lade sig gøre og hun var træt af at være sortseer. Hun ville have mere frihed i sit liv. Have oplevelsen af at hun selv kunne tage sig af sig, så hun ikke var så afhængig af, hvad hendes mand gjorde og ikke gjorde.



Så meldte hun sig til Alene i parterapi og som du kan høre i videoen herunder rykkede hun sig meget med de nye indsigter, hun fik undervejs i forløbet. 



Drømmen om den perfekte kærlighed. De fleste af os har en forestilling om, at den kærlighed vi skal have i vores liv, den skal komme fra en anden. Det er et andet menneske som skal elske os på den rigtig måde og dække vores behov. Og med tiden bliver det meget opslidende at hele tiden holde øje med, om jeg nu også får det, jeg har brug for. 



Vi føler os afvist, i underskud, ikke værdsat og elsket og ender måske en dag med at gå fra hinanden, fordi vi ikke fik det, vi troede vi skulle have. Det er jo sådan kærligheden bliver fremstillet i film og bøger: at man finder sin anden halvdel og bliver lykkelig til sine dages ende. 



Trine opdagede den frihed, der ligger i at elske sin mand, for det han er og ikke for det, han skal give hende. 

Hun lærte den frihed, der ligger i at passe sin egen “butik”, dække sine egne behov og række ud efter sin mand, når hun har brug for ham, men uden krav om, hvad han skal levere. Det er mere nuanceret end som så, men lidt firkantet sat op. 



Halvdelen af pladserne til både Alene i parterapi og MAND – stå ved dig selv! er allerede solgt, men du kan stadig nå at være med. 



Hvis du vil udvikle dig selv og dine relationer. Hvis du vil være klogere på dig og på kærligheden. Hvis du vil være bedre til at mærke dig selv og til at sige fra. Så kom og vær med. Jeg er sikker på, du vil opleve at blive en bedre og mere fri udgave af dig. 



Jeg vil glæde mig til at møde dig.

Kærlig hilsen Katrine

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.