Er du mor for din mand?

Er det dig, der bestemmer hvilket tøj børnene skal have på om morgenen?

Er det dig, der tager initiativ til og arrangerer de sociale arrangementer i familien?

Har du hovedansvaret for de praktiske ting i hjemmet?

Er det svært at finde den seksuelle lyst til din mand?

Sætter du retningslinierne for måden I opdrager børnene på?

Har du oplevelsen af, at din mand trækker sig væk fra dig og børnene hvis du og han har en konflikt?

Hvem kommer børnene til, når de har problemer?

Bebrejder du tit din mand, at han handler som han gør og forsvarer han sig så?

Hvis du kan svare ja til flere af de ovenstående spørgsmål, så kan jeg hermed bekræfte din fornemmelse af, at du er mere mor end kvinde for din mand.

I vores generation af mænd er mange af dem vokset op i en familie med en enlig mor eller med en far, der var fysisk eller psykisk fraværende. Disse mænd er vokset op uden en far til at vise dem hvordan man som mand får opbygget en ligeværdig kærlighedsrelation til en kvinde. Det er nemlig i relationen til det modsatte køn vi er henholdsvis mænd og kvinder. Hvis der ikke var nogen kønsforskel ville vi alle blot være mennesker.

Faderen er rollemodel for drengens mandighed og skal vise ham hvordan et kærlighedsforhold til en kvinde skal være. Hvis moderen har for meget følelsesmæssig plads i familien fordi faderen er væk eller trækker sig fra kontakten med familien, vil drengen ende med at måle sin mandighed i forhold til hende i stedet for i forhold til sin far. I mange forhold, hvor faderen og moderen ikke har et sundt og ligeværdigt kærlighedsforhold, vil moderen ofte ubevidst vælge, at få dækket nogle følelsesmæssige behov hos sine børn og deriblandt jo så også hos drengen.

Når drengen vokser op og bliver en voksen mand vil han i relation til kvinder måske være bange for, at blive omklamret på samme måde, som hans mor gjorde det. Han vil derfor altid sørge for at holde hende på en vis afstand eller han vil have svært ved at forholde sig til hende på en voksen og ligeværdig måde..

Afhængigt af hvordan manden med den uafsluttede moderbinding tackler forholdet til sine kvinder vil han enten vælge at være den artige dreng overfor ”mor”. Han deltager på lige fod i husholdningen og retter sig efter hvad ”mor” siger. En sådan mand vil ofte af sine omgivelser blive betragtet som en tøffelhelt. Han satser på, at hvis bare han opfører sig pænt længe nok, så vil ”mor” belønne ham i sengen og måske endda til sidst give slip og han kan være i fred.

Den anden mulighed manden kan gøre er at opføre sig som en uartig dreng og drille sin ”mor” på alle tænkelige måder. Han vil kæmpe for sin frihed og måske arbejde meget eller være meget sammen med sine venner eller dyrke sport. Han kan udadtil virke meget charmerende og beleven og som en mand man ikke koster rundt med. Ikke desto mindre kan han kendes på, at han ikke tager ansvar når det gælder. Han synes konen er blevet en sur kost, der hakker på ham. Han er måske i virkeligheden lidt bange for hende og kunne ikke drømme om at tro det havde noget med ham at gøre. Han er aldrig blevet voksen.

Tredje og sidste mulighed er manden, der vælger at konkurrere med sin kone om børnenes gunst. Han har ikke lært at være mand, men han har haft rig mulighed for at betragte sin mor, så han har et meget bedre indblik i det at være kvinde. Han smører madpakker og arrangerer ture til Legoland, men i dobbeltsengen har han svært ved at finde sin maskulinitet.

Uanset hvilken vej han vælger undlader disse mænd at tage ansvar i familien og overfor deres koner. De ved ganske enkelt ikke hvad det vil sige at være mand i deres følelsesliv.

Der er flere aspekter til livet som mand end det følelsesmæssige. En mand kan være meget maskulin i forhold til andre mænd og hvis han har svært ved den følelsesmæssige side af sin mandighed vil han da også ofte vælge at se meget maskulin ud med eksempelvis vægt træning, klæde sig maskulint eller ved at få en magtfuld stilling i erhvervslivet. Han kan således kompensere for den manglende maskulinitet overfor kvinden i sit liv ved at dyrke de maskuline sider på andre fronter.

Hvilken type kvinder vælger en mand de kan være mor for? Jeg er helt sikker på, der ikke sidder mange teenagepiger rundt omkring på værelserne og drømmer om at finde en mand de kan nurse og tage sig af. Så hvad driver selvstændige kvinder ud i et mor/søn forhold, når de i virkeligheden rigtig gerne vil have en mand de respekterer og elsker og som de tænder på? Og hvad driver mors dreng til at finde en kone, der ligner deres mor, når de også inderst inde drømmer om at være mand sammen med en kvinde?

Ligesom vores mænd er mange kvinder vokset op med en alenemor eller med en far, der var meget væk. Vi har set mor klare det hele, have ansvar for familien og hjemmet og selvfølgelig også klare et fuldtidsjob. Vores mødre er forbilleder for vores kvindelighed, så hvis mor kunne klare det hele, ja så kan vi også. Det er sådan vi har lært vi skal gøre. Forskellen fra vores fædre til vores mænd er, at vores fædre voksede op i mere patriarkalske familier, hvor far var tydelig fordi han havde magten i familien. Det var far der bestemte. Vores mænd voksede op i slutningen af halvfjerdserne og firserne måske uden en tydelig faderfigur.

Vores mænd vil som regel rigtig gerne vil være med i familielivet og heldigvis for det. Som par ved mange af os bare ikke hvordan vi skal forholde os til hinanden og dele både de praktiske dele af samlivet og samtidig bevare erotikken og kæresteriet.

Så hvad gør du som kvinde, hvis du er havnet i et parforhold med en mand du elsker og som har udviklet sig til et mor/søn forhold?

Hvis I er i en situation, hvor du har mistet lysten og måske endda respekten for ham vil jeg anbefale jer at få noget professionel hjælp. Det kan være uendelig svært at få øje på hvor I går galt af hinanden og jeres mønstre er højst sandsynligt filtret sammen, så det ikke er til at finde hoved og hale på egen hånd.

Hvis du derimod kan mærke, at den er gal på nogen områder af jeres samliv og har svært ved at se hvad du skal gøre anderledes, så er vejen til erkendelsen den sværeste. Når først du har indset, at I har et uhensigtsmæssigt mønster handler det om, at give dig selv noget opmærksomhed på de steder hvor du indtager moderrollen. I er begge to ansvarlige for forholdet og hvis den ene part (læs dig) bryder det negative mønster, så kan din mand ikke fortsætte uden dig, det er nemlig svært at være søn, hvis han ikke længere har en ”mor” at være det for.

Herunder et par hovedpunkter til at bryde mønstret:

1. Vær åben omkring problematikken. Når du får følelsen af at være mor for din mand, så sig det til ham. Lad være med at bebrejde ham, at du bliver hans mor, det er ikke kun hans skyld, men fortæl ham, at lige nu er det sådan du har det og det vil du ikke længere være med til.

2. Giv slip de steder du er overansvarlig, det kan godt være, at han så ikke kommer til tandlægen i 3 år når du ikke længere husker ham på det, men det er jo hans tænder. Det kan også være han sender børnene i skole og børnehave i noget håbløst tøj, der ikke passer sammen, men så længe det ikke er tyl i snestorm, så går det nok.

Når du har øvet dig lidt på at give slip, vil du højst sandsynlig begynde at kunne fornemme en snert af den frihed, det giver når du aflægger dig noget ansvar. Du får meget mere tid til dig, når I kan deles om de arbejdsopgaver der er og du vil genvinde respekten for din mand, fordi han får mulighed for at vise hvad han kan udover at gå på arbejde.

Hvis du er ved at gå ud af dit gode skind, så gå tilbage til punkt 1 og vær åben. Fortæl ham at det er smadder svært at slippe kontrollen og at du har brug for hans hjælp til at støtte (dvs. sige til, når han føler sig som en søn, der bliver irettesat af sin mor) og vejlede (dvs. guide dig i, hvad der får ham til at føle sig som en rigtig mand). Sidegevinst: mænd føler sig vildt maskuline, når deres kvinde har brug for deres hjælp.

”En kvinde er for sin mand netop det, han selv har gjort hende til” Honoré de Balzac

Læs mere om denne problematik i Finn Korsaas bog ”Naturens Muntre Søn”

Dette indlæg er taget fra bogen ”Gør det noget jeg støvsuger imens?” Pretty Ink.

Bloggen holder efterårsferie i Sydspanien. Vi læses ved fredag den 23. oktober

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Hmmmm
    Kender godt til problematikken.
    Har en dejlig mand, som er opvokset hos en mor, der klarede det hele. En far der var alkoholiseret og fraværende. Interesserede sig ifølge moderen ikke syndeligt for børnene, men var jo sådant et godt menneske….hmmm… :-/

    Min mand er nok i den lidt oprørske boldgade. Men har samtidig en mening om Alt det huslige, han er MEGET inde over diverse kvindedomæner. Når altså lige han gider osv 😉 Ander kvinder elsker ham, og her er han “den gode søn”. Specielt i forholdet til en af hans (tidligere?) veninder – som iøvrigt synes jeg skal ud af hans liv, så hun kan have ham for sig selv!) er han den gode søn. Der kommer ved det mindste vink. Knokler for hende og hendes familie, aldrig siger nej, altid er omsorgsfuld og opmærksom osv.

    Herhjemme får han så afløb, og folder sig ud og “gør oprør” og løber fra sit ansvar. Når altså han ikke lige er den dejligste elsker, romantisk kæreste, super far osv osv. For det er han heldigvis også. Meeeen jeg kan se en snert af alt det du beskriver. Og det er tanker jeg har haft længe. Men det er svært at tale med mænd om den slags, min i hvert fald. Måske der er et par projektioner i spil? 😉

    PS: Behøver jeg sige, at min mor klarede “alt” og at min far kunne være egoistisk og drengerøvs-agtig….? Til gengæld gør han alt det hun beder ham om nu 😉

    Underligt som alt i et forhold er en balancegang….og der er ikke altid langt fra det sunde til det skæve…

    Men som en mor-kvinde-type (mænd er iøvrigt før faldet for mig præcis fordi: “Du er så moderlig!” eller: “Du vil kunne tackle de prolemer jeg har i mit liv, min fortid.”) kan jeg jo starte på at tage ansvar for, når jeg ikke vil have ansvaret alene. Eksempelvis gjorde jeg det i morges, da jeg gav ham baby og sagde, at jeg skal sove (sagde “skal” ikke “har brug for”), og han så protesterede: “Jamen jeg skal jo i svømmehallen med den store. Og jeg skal på wc nu!” Hvortil jeg svarede: “Så må du tage den lille med på wc, det gør jeg også, når jeg har de to alene og han vil være ved mig. Og så må du pakke, selvom du har begge børn, og du må tage afsted om en time, når jeg har sovet.” Det lyder måske strengt, men det var faktsk så stor en befrielse.

    (Min kæreste siger også ved skænderi: “Jeg går en tur, fokuser på børnene, tag dig af dem” Æh, hvad med at gøre det selv, så går JEG en tur! høhø).

    Så det med de der mænd, som man nogle gange synes trækker sig, ikke tager ansvaret fifty-fifty osv. Det handler også om, at man som kvinde øver sig i at tage ansvar FOR SIG SELV, FOR EGNE BEHOV. Og jeg har opdaget, at min kære kæreste faktisk godt kan lide mig, når jeg gør dette. Det er også mere tydelig, ren kommunikation end alle de der martyrsætninger og bebrejdelser og kritik af ham. DE er nemlig svære at sluge….

    🙂

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.