Kan du være 100% dig selv i dit forhold?

· Jeg går altid lidt på listefødder, når min kone er i nærheden, jeg vil ikke gøre noget, som irriterer hende

· Min mand har mange regler for, hvad man må og ikke må, så jeg skal altid lige tilpasse mig, når vi er hjemme sammen

· Jeg er tit bange for at skuffe min kone. Selvom jeg gør mig umage, så kan jeg ikke leve op til hendes standarder

· Min mand kan styre mig med sit blik, ligesom min far kunne, da jeg var barn, det er lidt skræmmende

· Jeg er en anden far for min børn, når min kone er hjemme, så det er nemmere at være sammen med børnene, når hun ikke er der

Flere af deltagerne i mine udviklingsgrupper for mænd MAND – stå ved dig selv! – og Alene i parterapi beskriver at de ikke kan føle sig helt sig selv, når de er sammen med deres partner. Det afhænger af den dynamik, der er i forholdet, hvem som ikke helt er sig selv. Det kan altså gælde for begge køn.

Mændene udtaler at der altid er noget, de skal leve op til, noget de skal huske for ikke at få skældud eller en bog om børneopdragelse, de skal læse, for at være helt opdateret på, hvordan den slags skal gøres i dag.

For kvinderne er det ofte vrede eller afvisning, som kan være styrende. Hvis man er vokset op med en foræder, som kunne eksplodere ud af det blå eller som lagde stemningen i familien med sit humør, så vil man ofte som voksen blive meget påvirket af skiftende stemninger, af nogen som vrisser eller trækker sig.

Når vi lever i et parforhold, lever vi også med et indbygget dilemma, som ligger i valget mellem at være dem vi er og valget af fællesskabet i parforholdet og i familien? Altså hvor meget kan jeg vælge mig selv og mine behov uden at miste dig og på den anden side at vælge dine eller fællesskabets behov – uden at miste mig selv?

· Det er godt givet ud at bruge lidt tid på at registrere i hvilke situationer du bliver påvirket af din partners humør, stemning, måde at svare på osv.
· Læg også mærke til i hvilke situationer du vælger dig selv og i hvilke du vælger hensynet til familien og din partners behov. Er der balance?

Hvis ikke, så er det måske en idé at få noget hjælp hos en terapeut, for ofte er det dig, som oplever tingene med et “filter” og ikke nødvendigvis din partner, som rent faktisk er afvisende, fordømmende eller sur. Selvom det selvfølgelig også kan være helt i overensstemmelse med virkeligheden.

Når vi tilpasser os for meget eller ikke føler os respekteret og hørt i vores forhold, så slider det på kærligheden på den lange bane. Så hellere gøre noget i dag end i morgen.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.