Din erfaring med kærligheden kan hjælpe andre

Som den vakse læser måske har bemærket, har jeg lukket ned for sessioner med klienter.

Det har jeg gjort, fordi min ambition er at hjælpe så mange mennesker med kærligheden, som jeg overhovedet kan nå i min levetid. Intet mindre. 



Derfor åbner jeg nu for en mulighed, hvor du og I kan få min hjælp til lige præcis den situation I står i lige nu. 



Det foregår online i mit fællesskab Love Circle, som jeg åbner for i aften den 4. september 2023 klokken 19.30.





Love Circle er for os, som vil kærligheden. Os som er nysgerrige og vil være klogere. Vi ved godt at vi ikke får kærligheden foræret, men at vi selv skal være med til at skabe den og holde fast i den. Vi ved måske lidt om, at det vi oplever i vores relationer handler rigtig meget om, hvem vi selv er. Så når vi ikke føler os forstået, respekteret, hørt eller elsket, så er vi villige til at se indad i os selv og se på: hvad er mit ansvar i det her? Det skal vi tale meget mere om i Love Circle. 



Love Circle er et online fællesskab, hvor du og I kan få hjælp og inspiration til jeres kærlighedsliv og jeres vigtige relationer. Det kan være en konflikt I ikke se vejen ud af. Det kan være I er blevet mere venner end kærester og har brug inspiration til at genfinde gnisten. Det kan være en af jer har været utro og I har brug for at “mødes” med andre med de samme erfaringer. Det kan være I står på tærsklen af en skilsmisse og har brug for at være med i et fællesskab, hvor I kan trække på de andres beslutninger om alt det følelsesmæssige og praktiske, der er omkring en skilsmisse.



Alt sammen helt anonymt.



I Love Circle opretter I en anonym profil og i chatten kan I skrive, hvad I gerne vil have hjælp til og så vil jeg eller en af de andre medlemmer hjælpe jer videre. Den første måned er gratis.



I Love Circle er vi her nemlig for at hjælpe hinanden. For vi har alle erfaringer med kærligheden. De fleste synes det er alt for privat at dele ud og derfor har jeg lavet det anonymt, så du kan dele ud af den store viden og erfaring, du garanteret har med kærligheden og parforholdet fra dit eget liv. 



På den måde kan vi alle føle os lidt mindre alene og lidt mindre mærkelige eller forkerte med de udfordringer vi bakser med. For vi bakser allesammen og det bliver lidt lettere at bære, når vi ikke skal være alene med det.



I Love Circle kan du finde et fællesskab med andre, som har det ligesom dig og som kan hjælpe dig med at komme videre.

·



Og fordi det netop er et fælleskab har jeg brug for dig. Ellers kommer jeg til at sidde alene og skrive med mig selv. Liiidt trist på den lange bane.

Så kom med og deltag i chatten. Del ud af dig og spørg om lige det, du har lyst til. 



Lige nu kan du boltre dig rundt i Love Circle og få den første måned gratis. Derefter er prisen den samme som et Netflix abonnement, nemlig 149 kr/mdr.

Du kan læse med i chatten, se videoer og læse uddybende artikler i biblioteket og bidrage til fællesskabet. Alt det du lyster.



Hver måned laver jeg online foredrag (snart kommer mit seneste live foredrag op i biblioteket), hvor du kan se med og spørge løs (helt anonymt) hjemme fra stuen. Jeg kommer på sigt til at lave online parterapier, hvor du kan se med i et andet pars terapeutiske arbejde og det bliver ikke kedeligt, kan jeg forsikre dig. Jeg kommer også til at lave live-events, hvor vi kan mødes ude i virkeligheden og ja i det hele taget skorter det ikke på ambitioner og lyst til at nå og hjælpe så mange af jer som muligt.



Jeg vil elske at vi “ses” Love Circle. Kom og vær med. Det bliver fedt.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.