Når kvinde er kvinde bedst!

Vores køn har jo desværre ry for at være sladrende, back-stabbing og på alle måder have rasende travlt med at nedgøre andre kvinder. Vi har en særlig evne til at opdage andres appelsinhud, løse maveskind og grå hår på en helt anden måde end mænd, generelt betragtet, lægger mærke til hinanden. Jeg er på ingen måde bedre selv. Kunne jeg i et sladderblad opdage Charlize Theron med hævede ankler i anledningen af en graviditet, så ville jeg ikke kunne sige mig fri for at glæde mig en lille smule over, at det ikke var lykkedes hende at fitnesstræne det væk. Jeg undres over Britney Spears´ deroute og bliver blot endnu engang bekræftet i at selvom man har alle muligheder, så er det ikke altid man har indsigten til at bruge dem. Jeg ved godt det binder os sammen at tale om andre og på den anden side, så ved jeg også at jeg i højere grad kan bidrage til den gode stemning, når det ikke handler om andre. Jeg kunne jo lægge ud med at fortælle om mig selv eller spørge til den jeg talte med – og jeg sladrer alligevel.

For at give et eksempel på at vi som kvinder også kan støtte hinanden, har jeg derfor lyst til at dele en oplevelse jeg for nylig har haft med en masse fremmede kvinder.

Jeg er medlem af et netværk, for kvinder, som hedder Protocol. Vi er sat sammen 25 kvinder, fra alle mulige brancher. Det eneste vi har til fælles er, at vi er i 30´erne og 40´erne og at vi har lyst til at netværke og skabe nogle kontakter til mennesker vi ellers ikke ville have mødt. Vi vil bruge hinanden til at fremme vores individuelle karriere, til at sparre med nogen, som vi ikke har nogen følelsesmæssige aktier i og til at trække på hinandens faglige ressourcer og inspiration.

Forleden mødtes vi til en workshop, som gik ud på at netværke med flest mulige mennesker på kortest tid. På små lapper papir skrev vi hver især mennesker, steder og personer, som have haft betydning for os i vores liv og karriereforløb. Derefter skulle vi i grupper matche disse sedler, således at vi endte op med et netværk. Vi samledes i den store gruppe og opdagede, at vi alle, som ellers var fremmede for hinanden, på een eller anden måde kendte hinanden i 7. led.

Det var en super sjov og lærerig eftermiddag, fordi vi på kort tid lærte en masse om hinandens professionelle liv. Det som gjorde mig ekstra glad var at jeg oplevede at vi alle mødte op med et åbent sind og havde lyst til at dele ud af os selv. Det var lige som om vi gerne VILLE kende hinanden, for lapperne skulle bare hænge sammen, så vi kunne danne vores netværk.

Jeg kørte glad og energifyldt derfra og tænkte på Madeleine Albrights fede citat: Der findes et særligt sted i helvede, for kvinder, som ikke hjælper hinanden. Når jeg en dag måske kommer i himlen, så vil jeg endnu engang mødes med disse dejlige kvinder og fortsætte netværket dér!

Læs mere om Femmes Regionales netværks workshops på www.femmesregionales.dk

Læs mere om Protocols netværk for kvinder på www.protocol.dk

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Kære Katrine
    Kan sige, jeg netop har oplevet det samme i mit eget netværk, hvor vi var samlet 15 piger i et sommerhus. Stuerne emmede af velvilje, stor lyst til at være til stede netop dér og en del af et sammentømret fællesskab og absolut ingen nedrige eller intrigante tanker – såvidt jeg kunne fornemme – om de andre. Bare åbenhed og velvilje ved vidende, at vi får mest ud af hinanden på denne måde. Kunne være interessant at se, om det stadig ville være tilfældet, hvis vi skulle være der en uge – remains to be seen…

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.