19 jun Father figure – og andre vigtige forbilleder

Min mand og jeg er begge skilsmisse børn og det betyder at vi har 4 sæt forældre og et utal af pap søskende og forældres nye og gamle kærester. Vi er altså ikke vokset op i en typisk 70´er kernefamilie, men har derimod haft mange vigtige voksne i vores barndom, som har præget os på forskellig vis undervejs.

Jeg hadede min mors nye mand, da jeg var en stor pige. Med barnets logik var han skyld i min fars og mors skilsmisse. De er sammen endnu han og min mor og jeg lærte med tiden at holde af ham – rigtig meget endda. Han hjalp mig med mine lektier i gymnasiet og da jeg var teenager skabte han sammen med min mor et trygt hjem med faste rammer, da jeg havde brug for det. Hans loyalitet lå ofte hos mig, når jeg havde konflikter med min mor og han repræsenterede end anden type faderfigur end min far. Han er stadig efter over 20 år gift med min mor og jeg ved, at jeg kan ringe til ham midt om natten og få hjælp til hvad det skal være. Han er en stor del af mit liv idag og deltager fuldstændig, som var han min far. Han har på mange måder suppleret min biologiske far, således at jeg har haft flere mandlige forbilleder i min opvækst. Selv nu, hvor jeg er voksen finder jeg mænd jeg ser op til og beundrer og som udvikler mig.

Jeg er netop blevet færdig med min Master i gestaltterapi og gennem hele min 5 ½ år lange uddannelse har jeg haft en mandlig lærer, som jeg er meget glad for. Han har lært mig at blive mere ansvarlig i mit liv. At tage mig selv alvorligt, at sætte grænser og at give udtryk for mine behov. Han har suppleret min far og min pap far med at udvikle endnu flere sider af mig, selv end de kunne støtte mig i.

Jeg blev for nylig interviewet til ”Woman” (i den udgave, der er på gaden nu) vedr. kvinders forhold til deres fædre og hvordan det påvirker deres valg af mænd senere i livet. Det blev under interviewet helt tydeligt for mig at jeg suger til mig af det jeg har brug for hos mænd. Jeg søger ganske enkelt dem, jeg kan lære noget om mig selv af.

Jeg vil derfor ønske for alle de stedfamilier, der findes rundt omkring at de fraskilte parter kunne glæde sig over, at deres børn får en ny dimension med hos mors ellers fars nye kæreste. Jo flere voksne mennesker vi som børn har i vores liv, som elsker os, jo flere facetter kan vi udvikle. Mors nye kæreste er måske praktisk anlagt og kan lære os at bruge en boremaskine og fars nye kone går meget op i krop og sundhed og kan derigennem give os den dimension med i livet.

Der er ingen tvivl om at stedfamilier som udgangspunkt er komplicerede, fordi der er så mange flere relationer at forholde sig til og fordi følelserne så let kommer i klemme. Ikke desto mindre er det også vigtigt at se at det nye, der kommer til oven i al smerten, er en gave, som kan give os endnu mere med på vejen. Så længe forholdet er kærlighedsfuldt er det godt, som det er. Også selvom det er besværligt.

 Har du et emne eller en problematik, du gerne vil have gennem ”terapeut-maskineriet”, så send mig en mail (katrine@axholm.com) eller skriv en kommentar hér.