Vi skændes aldrig – om fordelene ved at lufte ud i parforholdet

Er du stolt af du aldrig skændes med din mand eller kæreste? Det er de fleste, som ikke gør det. Fint med mig, for det er jo også et spørgsmål om temperament. Hvis man ikke har behov for at råbe indimellem, så skal man da ikke gøre det for min skyld.

Alligevel vil jeg opfordre til at lufte lidt ud i parforholdet ind imellem. Det behøver ikke være som hjemme hos os, hvor der godt kan flyve en pude, dagens avis eller et vaskestativ gennem luften i arrigskab. Vi kan også blive vældig perfide i ordvalget og det skader mere end det gavner udluftningen. Grimme ord gør nas på sjælen og der skal bruges noget tid på at slikke sårene og undskylde bag efter.

Ikke desto mindre kan jeg finde en sær tilfredsstillelse i at få råbt ”Tåbelige stodder” eller ”Rend mig røven”, for det er så dejligt at give frustrationerne luft. Jeg synes jo han er en latterlig nar i det øjeblik og så er det så befriende at råbe det til ham ”Spasser!”

Fidusen er altså at bruge det raske skænderi til at få luft for frustrationerne. Vi kommer jo sjældent gennem et parforhold uden at vi af og til (måske endda tit) synes partneren er en røv med ører. Hvis ikke vi får vores budskab igennem, hvis ikke vi får dækket et behov eller bliver hørt, så er det da dejligt at få lov at skælde ud over det. Så er jeg også sikker på det ikke sidder i mig og vokser sig til en grim bitterhed eller endnu værre, at jeg får gjort mig til offer. Luften går som regel af ballonen, når jeg har råbt lidt og så er der ikke så meget energi på irritationen længere, for den er blevet sendt af sted til modtageren.

Hvis jeg nu ikke får sagt hvad jeg er vred over, men stadig går og er irriteret, så er det nærliggende at vreden kommer til at gå ud over børnene, fordi de ikke starter et grimt skænderi, som konfrontationen med min mand måske kunne komme til. Det er rigtig skidt at børnene kommer til at stå i skudlinien, for de har selvsagt ikke samme mulighed for at forsvare sig imod en vrede, som slet ikke handler om dem. Alternativet er at skubbe vreden ind under gulvtæppet og det kender de fleste resultatet af.

Hjemme hos os har vi har et princip om at vi ikke tager de grimme skænderier foran børnene, så hvis vi kan mærke, der er noget mere alvorligt på vej, så laver vi en time-out og skændes eller taler om problemerne, når børnene er lagt i seng. Ikke desto mindre ryger der et par finker af fadet af og til og børnene bliver stille, når de kan høre det er alvorligt. Hvis diskussionen har stået på lidt tid efter de er lagt i seng, kan een af dem komme træt ud og sige ”Vil I ikke godt holde op med at skændes, det er ikke til at holde ud og høre på?” Gad vide hvor de har lært det ordvalg?

Vi stopper selvfølgelig af respekt for dem, men jeg tror slet ikke det er så dumt, at de af og til er vidne til, hvordan man kan tackle sin vrede og frustration. Jeg tror på, at den mest opdragende faktor for børn, er forældrenes indbyrdes forhold. Det betyder at hvis ikke vi lærer dem, hvordan de skal tackle deres konflikter, så lærer de dem først meget senere og er derfor så ikke så trænet i og rustet til at forsvare sig og svare tilbage, når de har brug for det eks. i skolen og senere i et parforhold. Problemet hos os er jo så, at vi har lært vores børn at råbe når de er vrede og det kan være temmelig trættende at høre på, da de som søskende skændes meget mere end os voksne. Det kan man måske kalde ris til egen røv, men de får da luftet ud.

Jeg hører masser af klienter i terapi beskrive at de aldrig har hørt deres forældre skændes og at de derfor ikke ved, hvordan man gør. De har lært hjemmefra, at når man bliver vred, så trækker man sig ind i sig selv og så taler far og mor måske ikke sammen i dagevis og hvad gør man så af frustrationen? Eller hvad med variationen ”Far og mor skændes ikke, vi diskuterer!” Ja godaw, da jeg var en lille pige kunne jeg da sagtens høre, når de var uvenner, så de kunne kalde det, hvad de ville, det gjorde bare mig mere usikker. Det eneste jeg lærte af det var, at når jeg fornemmede de konfliktede og blev afvist, så kunne jeg ikke længere stole på det jeg mærkede.

Jeg tror på det er sundt både for parforholdet og at lære sine børn at skændes på en hensigtsmæssig måde. Hvis jeg har temperament, der gør jeg hurtigt farer op, så vil det være rigtig skidt for min ”psykiske udrensning”, hvis jeg ikke får afløb for min irritation. Vi sad engang i bilen alle fire og var på vej ud til frokost. Jeg sad og brokkede mig over det ene og det andet på et tidspunkt begyndte min mand at sidde og sige som en høne. Bork, bork og jeg kunne med det samme høre mig selv gå og små skælde ud i hønsegården. Vi måtte le alle sammen og sad så ellers og dyrkede dyre lyde i den helt store stil. Lidt selvironi har heller aldrig skadet nogen.

Fordelen ved at få luftet ud handler om det samme, nemlig ikke altid at tage alting så alvorligt. Skæld ud når du bliver irriteret, så du kommer af med irritationen og vær i stand til at grine af dig selv, når det ikke er mere vigtigt. Det gør livet lidt nemmere, frem for at gå og bære nag og blive en sur kost på sigt. Desuden kan man på den måde også træne sig selv i at tage de helt store konflikter, når det er tid for dem.

Glem heller ikke at de, som forstår at skændes på den ”fede” måde, med stor sandsynlighed har et mere interessant sexliv.

Teksten har været udgivet i bogen “Gør det noget jeg støvsuger imens?” Pretty Ink.

8 Comments
  • Dorte
    Posted at 18:57h, 14 november Svar

    Amen!
    Ville jeg kunne sige det bedre-nej.
    “far og mor skændes ikke de diskuterer bare”….åh hvor det ringer genklang fra barndommen og hvor har jeg gentaget det overfor mine egne unger….
    Nu er det så slut, og hos os følges forældres tåbelige adfærd op med en konkret undskyldning overfor børnene, med lovning om forbedring! Det føles rigtigt, og reaktionen fra børnene er positiv.
    Bortset fra når man begynder igen….

  • lavanda
    Posted at 13:22h, 16 november Svar

    Børnene er de sikre tabere i ethvert forhold der går i stykker!, og de har ikke godt af at høre eller se, hvordan et parforhold kan udvikle sig.
    Men hvordan sikrer man sig, at det ikke kommer så langt ud at køre ? Det findes der selvfølgelig mange teser og svar på, men for det første må parterne erkende og tage ansvar for deres kontakt-forstyrrelser således atde kan blive mere selvbevidste og har dermed mulighed forandre sig.
    Flere og flere par rejser på parterapi i udlandet en uge eller to, hvor de har tid til – uden forstyrelser at gennemgå deres hverdag og de forstyrelser der medvirker til et ustabilt samliv.

  • camillamoerk
    Posted at 10:09h, 19 november Svar

    Har først som meget voksen lært at diskutere med andre end min søster. Sådan rigtigt diskutere. Jeg bruger det nu ikke til noget i mit forhold. Ikke fordi jeg synes, det er forkert at gøre det; ganske enkelt fordi jeg endnu ikke rigitg har haft behov for det.

    Og jeg synes virkelig som dig: vores børn må gerne høre os være uenige – også højrøstet uenige. HVIS, vel at mærke, vi også viser dem, hvordan vi afslutter diskussioner og skænderier på en ordentlig måde. Det kan ikke være fedt for et lille menneske at vågne op morgenen efter at være faldet i søvn til et skænderi og ikke vide, om alt er okay nu, om mor og far er blevet gode venner og hvordan de blev det – hvis de er.

    Vi skal alle opsluges af sunde, udrensende skænderier, voksne som børn. Vi skal bare også lære at komme ud af dem igen på gode måder.

    • Katrine Axholm
      Posted at 16:44h, 19 november Svar

      Kære Camilla,
      Godt du har lært det gode skænderi og ja for katten børnene skal også opleve, hvordan vi bliver gode venner igen. Det er hele meningen. At de kan se det er ok at give udtryk vor vores vrede, at vores vrede kan gøre andre kede af det OG at vi kan være her alligevel. Uden det bliver en katastrofe. Gad godt vide, hvordan du undgår diskussionerne i dit parforhold. Er I aldrig uenige? Synes du ikke han er mega irriterende af og til? Nå, det var bare lige min nysgerrighed der tog over. Tak for kommentaren. kh katrine

  • camillamoerk
    Posted at 12:06h, 22 november Svar

    Kære Katrine
    Har vist endnu ikke syntes, han var skide irriterende. Han er ret ny endnu (altså i mit liv, han ER (næsten) gammel nok). Tænker, at irritationen kommer senere hen. Måske. Men selvfølgelig kan vi være uenige og vi kan have brug for at tale om svære ting. Når det sker, følger vi et par (mere eller mindre udtalte) regler:
    Ingen følelser er forkerte.
    Jeg vælger at tænke, at når han giver udtryk for en frustration, et savn, en følelse eller noget andet ikke-lyserødt, så har det som udgangspunkt ikke noget med mig at gøre. Han gør det samme.
    Vi holder os til enhver tid helt ovre på egen banehalvdel. Hvilket er nemt, når de to ovenstående ting lykkes.
    Og så fikser vi ikke hinanden, medmindre vi bliver bedt om det. Så hvis jeg siger “Jeg er sgu lidt rastløs, er ikke rigtig til stede lige nu og gider sgu ikke rigtig blive rørt ved (eller vaske op, læse, gøre hvad vi har aftalt, …)”, så siger han noget i stil med … “Okay”. Og ikke mere. Så har jeg sagt det, jeg er blevet hørt og lur mig, om jeg så ikke holder op med at være rastløs og får lyst til det, vi havde aftalt.
    Voksent, ikk? Det føles i hvert fald meget voksent. Og jeg tror sgu, jeg kan li’ det.
    Camilla

    • Katrine Axholm
      Posted at 20:05h, 22 november Svar

      Kære Camilla,
      Jeg synes det lyder fantastisk, voksent og holdbart.
      Held og lykke med det.
      Kh Katirne

  • Stine
    Posted at 13:28h, 09 december Svar

    Det var en aha oplevelse for mig første gang jeg fik at vide at det IKKE (nødvendigvis) er godt hvis man ikke skændes. Jeg kunne med det samme se at vedkommende havde ret, men det er svært at lære.
    Det er utrolig sårbart at skændes, synes jeg.

    • Katrine Axholm
      Posted at 21:54h, 09 december Svar

      Kære Stine, Godt du har opdaget at det er sundt og skændes og ja det er sårbart. Vi får både skældud og der bliver sagt grimme ting og vi opdager sider af os selv og vores kæreste, som ikke nødvendigvis er lige flatterende. Vi risikerer at blive afvist og komme så langt væk fra hinanden at det kan være svært at finde vejen ind i intimiteten igen.
      Problemet er bare at hvis ikke vi lufter ud, så bliver luften så tyk af alt det, som ikke bliver sagt at vi til sidst ikke kan holde ud af være der og det er langt værre for kærligheden.
      Held og lykke med skænderierne. Kh Katrine

Post A Comment

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.