15 jan Englefisse

Jeg har lært et nyt ord. Jeg var til selskab og vi talte om den svære samtale med vores børn, når de kommer i den kønsmodne alder. Det var på tide jeg lærte det ord. Englefisse. Jeg har nemlig en søn på 10 år og det kan ikke vare længe før han knalder englefissen eller hvad kalder man det egentlig, det der med den ufrivillige sædafgang ved nattetide?

I det hele taget kan man komme til at føle sig, som man synes ens forældre var, når de var allerværst, da man selv var teenager: fumlende, famlende og uden egentlig at sige noget. De fleste forældre holder informations niveauet på et absolut minimum så længe som muligt og balancen imellem at sige for meget og give informationer de ikke er modne til at høre og sige for lidt og risikere at gå glip af muligheden for overhovedet at informere om noget som helst, er vist temmelig flydende og overskrides måske af mange uden de opdager det. Mig eksempelvis!

Jeg har som barn flere gange opdaget min far og mor bolle (som det jo så frigjort hed i 70 ´erne) og selvom de stoppede og sikkert også har forklaret mig noget med at kilde eller lege, så var jeg instinktivt aldrig i tvivl om, at det her skulle jeg ikke have set. I 6. klasse samlede vi gamle aviser (et andet 70 ´er fænomen) og folk var ikke mere blufærdige end at vi af og til fik en stak gamle pornoblade med også. Det var jo så nok det klammeste vi nogensinde havde set. Føj! At tage en tissemand i munden – mega klamt. Det kan jo i dag forekomme som noget af det skønneste, men det hørte sig ikke til i en 12 årigs verden. Heldigvis ikke!

Så hvad katten gør vi som forældre, når vi har allermest lyst til at bilde vores børn ind at de er kommet ud af navlen eller at storken fløj forbi eller give dem en romantisk udgave af blomsterne og bierne? Hvad har vores store børn brug for at vide og hvad skal de selv have lov til at finde ud af? Jeg tænker vi må prøve os lidt frem og have fokus på, hvordan de reagerer. Vi må have tillid til, at de spørger når de har brug for at vide og himmelvender øjnene, når vi bliver pinlige eller giver for meget information. Det må vi som forældre tage med.

Det vigtigste for mig er i virkeligheden at lære mine børn at sætte deres grænser. Jeg tror på at det vigtigste ord vi kan lære vores børn er ”nej”. Her kan ”tak” og ”undskyld” godt gå hjem og lægge sig. Hvis ikke vi lærer dem at sige ”nej”, så kan de ikke passe på sig selv ude i verden og så er ”tak” og ”undskyld” skide ligegyldige.

Måden at lære vores børn at få et sundt forhold til sex, er vel selv at have det. Hvis vores børn oplever at vi har et afslappet og aktivt forhold til vores seksualitet, hvis vi er i stand til at rumme deres spirende seksualitet, så vil de også udvikle et velfungerende sexliv som voksne. Hvis vi lærer dem at give udtryk for deres behov og følelser (fordi de ser at vi gør det) så kan de sige til og fra, når de bliver voksne, også i deres seksualitet.

Er du også i tvivl om hvordan du skal tackle dine børn? Læs mere  på www.axholm.com