Alene hjemme – om at undvære de børn jeg nogen gange meget gerne vil undvære

Mine børn er kørt til Sverige med min far. Min mand og jeg har glædet os til 4 dage alene på skansen. Med hinanden, vores musik, vores mad og med masser af tid til at kysse. Nu er vi så nået frem til den første dag aften og vi har spist lækker voksen mad uden afbrydelser. Nu vandrer jeg så hvileløst rundt og synes her er meget stille. Hvad skal jeg lave? Hvorfor har jeg ikke gemt noget vasketøj eller i det mindste lidt oprydning, jeg kunne tage mig af i alle disse alt for stille timer? Har overvejet at tage begge børnenes dyner med i seng som krammedyr. Måske jeg bare skulle se det forhadte X-Faktor, så ville lydene i det mindste være de samme.

Forælder skabet er sgu absurd. Der er dage, hvor jeg ville give min højre arm for at have lidt voksen tid alene med min mand. Tid til at tale uden at blive afbrudt. Kunne dyrke sex kl. 3 om eftermiddagen, bare fordi vi har lyst. Køre impulsivt i biffen fordi der går en god film og tage ud og få et par drinks efterfølgende, bare fordi der ikke er noget vi skal nå. Det er der som regel altid. Nu er der ikke noget vi skal nå. Vi har weekend og masser at tid at fylde i den. Jeg er lammet og de der gode ideer jeg havde til alt det jeg skulle, blegner i savnet efter at kysse en kølig sovende barnekind. Høre deres glade stemmer ude på vejen, når de cykler i det spæde forårsvejr og åh, hvor jeg dog ville give min højre arm for at få dem hjem igen. NU!

Bloggen holder påskeferie men læs endelig løs i de tidligere indlæg og få et kærligt kram eller et los over skinnebenet til dig parforhold. Læs også mere om hvad jeg ellers laver på www.axholm.com.

Næste indlæg kommer fredag den 9. april – god påske og husk at kramme dem du elsker.

Tags:
4 Comments
  • Anette
    Posted at 11:00h, 30 marts Svar

    Spot on. Det er virkelig underligt, for når børnene er her (som lige nu, hvor jeg prøver at arbejde, mens de har ferie), er det let at tænke arrrhhhggg-giv-mig-ro-og-og-alene-tid, og når de så er væk (som på overnatning), så mangler de i hver en cm af huset. Tak for kramme-reminder og god påske ;o)

  • dortemoellmann
    Posted at 11:19h, 01 april Svar

    Ja, forældreskabet er sgu absurd! For tiden skriger jeg også efter alene-tid, men der går jo ikke mange minutter før jeg savner dem for vildt… For mig handler noget af det også om at lære mig selv at kende igen. Hvad var det nu jeg godt kunne lide at lave, når jeg ikke konstant skulle opfylde andres behov? Og det tror jeg er en lidt længere proces at finde ind til igen…
    Håber du har en skøn påskeferie 🙂
    KH

  • Benthe
    Posted at 12:36h, 02 april Svar

    Hej.

    tænkte det kun var mig der havde det sådan.

    jeg har 3 børn, en søn på 18, en datter på 16 og en datter på 9.

    i mange år har der været drøn på, mor, mor, mor, lektier, snakke, leg, opdragelse, familiemøder, madpakker, vasketøj, mor, mor og sommetider kunne jeg skrige efter fred bare noget tid for mig selv, samtidigt med jeg elskede det.

    nu er min datter på 16 på efterskole og i påske på cruise ferie sammen med en vendindes familie.
    den yngste er sammen med sin far og er det i 5 dage i en 14 dages periode.
    min ældste søn har en kæreste som lige har fået lejlighed, nu er de sammen der og ikke her, dejligt at kunne sove om natten, det var irriterende at høre på dem til langt ud på natten så godt med nattesøvn……. jeg savner at tale med dem og have dem omkring mig.

    forleden dag kom min søn ind af døren, han kommer nu kun lige for at vende, han tog sit keyboard under armen, sagde “jeg tager lige det her med”… jeg tænkte, hvad bliver det næste du henter og følte sorgen presse sig på, jeg smilte tappert, og sagde, “skal vi snart pille navneskiltet af døren” ? nææ, sagde han “jeg flytter ikke derover”… og smilte og jeg fik et hurtigt knus, hej igen mor.. sagde han og ud af døren var han..
    jeg tænkte, glad hvor er det godt du er på vej ud og er ved at flyve selv og samtidigt havde jeg lyst til at skrige… jeg savner dig min unge..

    jeg savner min familie, jeg savner vores familiemødes, jeg savner at huset et fuld af børn og unge mennesker bare drøner ud og ind af døren, jeg savner min børns venner som kom her så meget som jeg har fulgt i mange år. de er væk nu, spredt på andre skoler, flyttet.

    jeg savner de store måltider hvor huset summede af liv.. jeg trasker ned på mine børns tomme værelser, samler lidt tøj op fra gulvet, stikker næsen i det sommetider.

    sikke en påske, ingen er hjemme og kors hvor jeg kan føle mig ensom i helligdagene.

    et helt år, uden min datter som kun er hjemme i week-enden, jeg nyder at få lidt ro til mig selv, savner hende også og når hun er her, så er jeg ved at gå ud af mit gode skind over alle de ting som hun efterlader over det hele og hendes teenage hysteri.. sommetider bliver jeg træt og tænker, bare det snart er søndag så du kan komme afsted igen så jeg kan få noget ro og når du så ikke er her så savner jeg dig……..

    til sommer tænker jeg, så kommer du hjem, så kommer du hjem til mor igen, så bliver vi lidt mere familie igen, så kan vi få familiemøder, så kan jeg lave mad og du kan brokke dig over maden og være teenager og jeg kan sommetider blive lidt små sur i skralden, så kan vi ligge i sofaen og se fredags tv og spise slik og hygge os, nå nej, jeg glemte at det er du vist for stor til, du går jo med veninden om fredagen nu.

    men når du kommer hjem næste gang, så ved jeg at du får et stort knus og et kys og jeg glæder mig til at høre om alt det du har oplevet og alt det du har at fortælle om din ferie. og jeg ved at stuen bliver et stort rod i løbet at 1 time og ved du hvad, lige nu savner jeg dit rod.

    tak for jeg fik lov til at være jeres mor og tak for alt hvad I har lært mig, tak for at i har beriget mit liv så meget, tak for alle de timer vi har snakket,tak for jeres fortrolighed og tillid, tak for jeres hengivenhed, tak for de vidunderlige væsener i er.

    tak for jeg fik lov til at elske jer så meget.

    det er ikke let at være mor og også være kvinde og huske at livet ikke kun er at være mor og passe på med ikke at blive for meget mor…….det er slet ikke let..

    overgange kan sommetider gøre ondt, når i flyver afsted ud i verden, det er smertefuldt at finde nye pladser i familien og finde min nye plads gør ondt.

    mvh. Benthe

  • Benthe
    Posted at 15:12h, 03 april Svar

    ps.

    jeg havde på et tidspunkt en kæreste, han ville så gerne have mig til hans lejlighed, når der ingen børn var hjemme og jeg var vild med at være i hans lejlighed uden børn. han sagde til mig, ” du er på en helt anden måde nå vi er her” og jeg tror han havde ret, jeg var væk fra hjemmet, væk fra det vante, væk fra rollen som mor og kunne kun være kæreste, jeg havde de fedeste weekender, hvor vi tilbragte dage i sengen, spiste i sengen, læste højt for hinanden, mediterede, traskede rundt, så film, gik tur, gik til koncert og jeg… jeg nød at bare kunne være kæreste på “fuld tid”….

    det var absolut en god fordel ved ikke at bo sammen, dagligdegen blev smidt ud og kæresteriet kom ind….

Post A Comment

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.