14 maj Når skilsmissen er til det bedste

Jeg har skrevet en del indlæg her på bloggen, som handler om at kæmpe for parforholdet og ikke give op, selvom det bliver leverpostejsfarvet, besværligt eller gør ondt og er utilfredsstilende og ulykkeligt.

Jeg får jævnligt en del kommentarer fra fraskilte kvinder, som gerne vil slå et slag for at der findes et lykkeligt liv efter skilsmissen. Jeg er helt enig. Jeg kan se på min far og mor og på hvor forskelligt de lever og at de to liv aldrig kunne holde sammen i længden. Jeg var ulykkelig da de blev skilt, men som voksen kan jeg sagtens forstå dem. Vi ved kun hver især hvornår nok er nok og vi bliver nødt til at bevæge os videre.

Det vigtige i mit budskab til jer, som overvejer at blive skilt er: Gå først når du kender din andel af det, som gik galt og vær sikker på, du har gjort, hvad du kunne for at ændre det.

Det er aldrig fordi I ikke passede sammen (der er en grund til at I forelskede jer i hinanden engang), det er ikke fordi din kone ikke forstår dig eller fordi din mand har været dig utro. Det er blot brøkdele af sandheden. Måske har I oplevelsen af at være vokset fra hinanden og så kan du jo spørge dig selv: Hvornår var det vi valgte at slippe hinandens hænder og bevæge os væk og hvorfor?

En af mine kæpheste omkring parforholdet er at nissen flytter med, så hvis ikke du får øje på dine skyggesider, dine skeletter i skabet, dine menneskelige begrænsninger og dine mulige udviklingspunkter i det ene forhold, så er det så sikkert som Amen i kirken at de vil dukke op i et nyt forhold igen. De har måske en anden frakke på, lugter anderledes eller har en anden farve, men du vil i dit parforhold ALTID blive konfronteret med dig selv.

Det er det som er så fantastisk. Kun i parforholdet har vi den enestående mulighed for at lære os selv så godt at kende og den snyder vi os selv for, hvis vi lader os skille uden at lære: Hvad kunne jeg have gjort anderledes, for at få opfyldt mine behov, for at få mere nærhed, for at vise mere omsorg eller respekt, for at vise og mærke min kærlighed og taknemmelighed.

Hvis du forlader et parforhold fordi du tror den er gal med din partner, så er det som at tisse i bukserne. Det luner måske nu med friheden og alt det du slipper for i forholdet, som ikke var godt. Du slipper også for at tage ansvar for din del af det, som gik galt. Det bliver bare på sigt så pokkers koldt, når du skal tage en tur mere rundt i manegen med en anden mand, som nu hedder Lars og ikke Thomas, men som jo stadig er sammen med dig i al din begrænsning og med alle de fejl og mangler du måtte slæbe med ind i et nyt forhold.

Hvis du som kvinde eksempelvis har tendens til at ville dominere eller have styringen i forholdet, så kan du være sikker på at du tiltrækker en bestemt type mænd, som synes den egenskab er lækker. Du risikerer bare at efter et par år, så har du fået kastreret ham så godt og grundigt, som du fik gjort det med din eks, og så er det begyndelsen på enden til endnu et forhold. Det er ligeså meget dit ansvar at lade være med at styre, som det er mandens at sætte foden ned og tage sin plads eller sætte sin grænse.

Hvis du som kvinde falder for mænd som gerne vil ”reddes” af dig og som du tror du kan gøre lykkelig, fordi han ellers er så trist og har det svært, så vil du sikkert føle dig enormt værdifuld. Problemet er at fundamentet hos jer vil være ulige fra begyndelsen og det er den sande død for et parforhold. Manden skal ”redde” sig selv og du skal finde værdi i at være dig og ikke i at være hende, som ”redder”. Desuden får de fleste ”reddere” med tiden spat af den rolle og begynder at krænke i stedet for og hvor er I så henne med kærligheden.

Det er blot et par eksempler på problematikker, hvor du kan få øje på dig selv og tage ansvar for din del. Du skal altså vide hvem du er i dit parforhold og være dig mega meget bevidst om, hvad det er du bidrager med på godt og ondt. Hvis ikke du er det kan det være rigtig svært at skabe et holdbart og kærlighedsfyldt parforhold.

Når det så er sagt, er der stor forskel på at finde kærligheden for 2. gang, når det er måske 10-20 år siden du fandt den sidst. Du har udviklet dig, lært dig selv bedre at kende og ved forhåbentlig mere om hvem du er, hvad du ønsker dig hos en partner og hvad du i hvert fald ikke vil leve med af egenskaber hos et andet menneske. Forhåbentlig har du også fået sorteret ud i de ligegyldige ”husk at slå WC brættet ned” bemærkninger, som du måske kunne tage personligt, da du var 20 og har fundet ind til det, som er allervigtigst for dig. Ellers er det på tide at gøre det nu, inden du befinder dig i et parforhold, som på skræmmende mange måder minder om det du gik fra.

Held og lykke med kærligheden, uanset om det er for 1., 2. eller måske 3. gang i livet.

Synes du det hele er meget svært, og har du lyst til at møde andre, der også står i en svær situation i deres liv. Læs mere om min workshop Detox din kærlighed.