Savner du inspiration til læsestof?

Jeg har herunder anmeldt nye og gamle, men alle absolut læseværdige bøger, som med garanti vil give dig mere indsigt i dig selv.

Lev livet selv – Sådan bliver du lykkelig efter din skilsmisse af Signe Wenneberg fra forlaget Gyldendal 2010

En meget håndgribelig bog om faserne og what to do efter en skilsmisse. Bogen er meget nem at læse og kommer godt omkring alle facetterne af en skilsmisse og tiden efter. Den er ikke helt efter min gestaltterapeutiske overbevisning om at man har det som man har det og derfor tror jeg ikke på at man kan se positivt på en skilsmisse, hvis man inderst inde synes det er noget lort! Jeg tror først man er klar til at rejse sig igen, når man er færdig med at rase og sørge og indtil da er det dér man er uanset hvad man forsøger at foregive. Til gengæld lægger bogen meget op til at tage ansvar for sit eget liv og for at opføre sig ordenligt i en skilsmisse – det er lige i min ånd.  Signe Wenneberg skriver meget personligt om sine egne erfaringer med at bryde forhold, når der er børn involveret og netop det personlige præg gør bogen absolut læseværdig.

Kærestebilleder af Hanne Hostrup, Hans Reitzels Folag 1999.

En fatastisk god og brugbar bog om de tre mest typiske parforholdskonstellationer, som de fleste vil kunne nikke genkendede til. HH er en af de dygtigste gestaltterapeuter i Danmark og hun er en supergod formildler af budkabet om at det er i vores kærligheds relationer vi kan lære allermest om os selv. Citat fra bogens bagside: “Du kan sandsynligvis ikke ændre din partner, men du kan ændre din egen måde at forholde dig til ham eller hende på” – så kan det vist ikke siges mere klart. LÆS DEN!

Naturens muntre søn af Finn Korsaa, Hans reitzels forlag 2007

Her kan du moderne kvinde i 30´erne lære at forstå din mand bedre. Her vil du finde grunden til at du er blevet mor for alle i familien og hvorfor du ikke længere gider have sex med din mand. Bogen giver dit et indblik i hvorfor din mand gør, som han gør og hvad du kan gøre, for at bryde det uhensigtsmæssige mønster og genfinde dig selv som kvinde og dermed din partner, som ligeværdig mand. Bogen har været en stor inspiration for mig.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.