Konflikter – hvad handler de i virkeligheden om?

Jeg blev kontaktet af et ægtepar, som gerne ville have hjælp til at skabe færre konflikter i deres parforhold. De brugte det meste af deres tid sammen på at skændes og diskutere, hvem der gjorde hvad, hvornår og hvorfor. Det var ofte konen, som var utilfreds med noget hendes mand gjorde og ligeså ofte ikke gjorde og når hun kommenterede det, så rulle uvenskabet.

Parret havde svært ved at tackle deres forskellighed og formåede kun sjældent at nå til konsensus, men lagde ofte våbnene mere af udmattelse, end fordi de var blevet enige. Nu var de på skilsmissens rand, men ville gerne forsøge at få noget hjælp, da de grundlæggende var meget glade for hinanden og havde to børn sammen.

I begyndelsen af terapien arbejdede parret med deres indbyrdes kommunikation. De øvede sig i at høre hinanden og at respondere på budskabet i det, som blev sagt, frem for at hænge sig i tonefaldet eller i udvalgte ord. Det brugte de normalt meget tid på derhjemme.

Mønstret og måden disse to mennesker var sammen på, var så indarbejdet at der gik et par sessioner, før jeg kunne gennemskue, hvad der var på spil for dem hver især. Konflikter er altid et symptom på noget underliggende. Det kan være forskelligheden der er svær at tackle, det kan være den ene har et tema med sig om skyld eller skam og det kan være at een af parterne ikke har lært at udtrykke sin kærlighed på en hensigtsmæssig måde eller andet.

En dag under en session, hvor kvinden følte sig særligt overset af sin mand, kom det frem at hun ikke følte sig ligeværdig med ham. Hun havde lige fra begyndelsen af deres forhold følt at hun havde ”over-scoret” og hun var faktisk grundlæggende i tvivl om, hvorfor han mon havde valgt hende som kone, når nu han kunne få hvem som helst.

Kvinden opdagede at hun med konflikterne kunne holde sin mand ud i følelsesmæssig strakt arm og på den måde beskyttede sig selv mod den totale blottelse, det ville være, hvis han opdagede, hvor meget hun elskede ham. Hun vidste at han oprindeligt havde forelsket sig i hendes stærke sider, som den karrierekvinde hun var, der havde styr på sit liv. Hun opdagede at hun på et helt fundamentalt plan var bange for at han ville forlade hende, hvis hun viste ham, at hun også nogen gange var svag og afhængig af ham og hans kærlighed.

Kvinden kendte rigtig godt til ikke at føle sig værdig til at få kærlighed fra sin primære familie. Hun var tredje barn af en søskendeflok på fire og havde altid haft oplevelsen af, at hendes brødre og søstre havde fået al opmærksomheden fra hendes forældre.

Ved at smide brænde på bålet til konflikterne i sit parforhold og med efterfølgende uvenskab og manglende kærlighed og nærhed holdt hun derfor liv i et gammelt og ikke særlig hensigtsmæssigt mønster. Det var smertefuldt for hende at få øje på, at hun selv bidrog til ikke at føle sig elsket og at hun helt grundlæggende ikke følte sig værdig til at få kærlighed.

Hun opdagede at hun ubevidst blev ved med at gentage en sætning for sig selv, som lød sådan her: Du fortjener ikke kærlighed, du kan ikke engang få det til at lykkes med den mand du elsker!

Selvom det var smertefuldt for kvinden at opdage, hvor lidt fortjent hun følte sig til at få kærlighed og hvor meget hun selv bidrog til det mønster, så var det også en lettelse at opdage at det var det hun gjorde. Nu kunne hun forstå, hvorfor det var så svært for hende at være i et kærlighedsforhold. Det gode var at det betød at hun også opdagede at hun selv havde magten og ansvaret for at ændre det (modsat: hun forventede at hendes mand skulle give hende det). Hun fik grædt over at hun følte sig overset i af sine forældre og samtidig vidste hun, at når hun lagde op til en konflikt med sin mand, så handlede det ikke om hendes forhold til ham, men om at hun trængte til en kærlig bekræftelse.

Han, på den anden side, kunne nu meget bedre rumme sin kone. Han kunne pludselig forstå, hvad der var på spil for hende og i stedet for at opleve hende, som den evigt kritiske, kunne han nu føle omsorg for og kærlighed til hende, fordi hun turde vise ham sin svaghed. Han kunne give hende det, hun havde brug for af kærlighed,  frem for at skulle bruge alt sit krudt på at holde hende på afstand, for ikke at føle sig kritiseret. Han havde følt sig forkert sammen med hende, når hun altid var efter ham.

Efterhånden begyndte han at føle sig mere og mere som mand sammen med hende, fordi han nu rigtig kunne fornemme at hun faktisk havde brug for ham og det gjorde blot hans kærlighed til hende stærkere. På den måde fik de vendt den onde cirkel til en cirkel af kærlighed og forståelse, som de skal arbejde videre på resten af deres forhold.

Vil du også opdage dig i dit parfohold? Jeg kan hjælpe dig HER

No Comments

Post A Comment

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.