Er du villig til at ændre dit billede af dig?

Først og fremmest: Tak til Odense, fordi I var et skønt og spørgende puplikum i går til mit foredrag om dit fantastiske parforhold. Tak også for de mails jeg har fået i dag og hvis I vil have mere, så ved I hvor I kan finde mig og så kommer jeg til Odense og laver terapi.

———-

En af de ting jeg talte om på foredraget og som er helt i tråd med mit jeans-krise indlæg fra i går, handler om hvordan vi holder fast i vores selvbillede.

Måske har du engang lært at du er da en værre sjuske-dorte eller du er da også så distræt eller bliver hurtigt vred eller har grimme fødder eller noget andet. Hvis du af flere uafhængigt af hinanden så får af vide, at du altid har styr på dine ting, at du er nærværende og rolig og har smukke fødder, så er det ved at være tid, til at rydde op i et gammelt billede af, hvem du er, for det passer åbenbart ikke længere til dig. Og har måske aldrig gjort det!

Det har de sværeste af os bare lidt svært ved. På en eller anden måde bliver vi ved med at holde fast i den gamle forestilling omhvem vi er, også selvom den hverken er positiv eller gavnlig og jo netop ikke aktuel for os mere.

Derfor: overvej lige næste gang du får ros, anerkendelse eller et kompliment, om du vil åbne dit hjerte og lytte til det der bliver sagt om dig, eller du vil blive ved med at tro at du er da ikke særlig god til matematik, særlig talentfuld udi madlavning eller at dine ører stritter.

Jeg garanterer dig at du bliver gladere af at se dig selv med andres øjne, end med dine egne kritiske. Bare indtil dit eget syn på dig er blevet rettet til.

Held og lykke med det.

Tags:
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.