Sidder du fast i gammelt skidt?

Holder du liv i et gammelt mønster, som måske gav mening engang, men som ikke rigtig passer til den du er i dag?

Som mennesker har vi det med at blive ved med at gøre det vi kender, også selvom det ikke er hverken rart eller hensigtsmæssigt for os længere.

Her kommer nogle eksempler:

· Hvis du bliver ved med at rende ind i afvisninger i dit liv, så er der noget i din måde t være på, som ubevidst “søger” afvisningen

· Hvis du er træt af at høre dig selv brokke dig, men har lidt svært ved at finde ud af, hvad du egentlig er utilfreds med, så er du måske mere en sur kost af gammel vane end fordi du har en reel grund til at beklage dig (måske er der noget du savner)

· Hvis du bliver ved med at samle på mænd og veninder og herreløse hundevalpe, som skal reddes fra sig selv og verden i almindelighed, så handler du måske udfra en gammel ovebevisning om at du får værdi, når du er noget for andre, men du har endnu ikke opdaget at du ikke har brug for den kunstige afstivning længere

· Måske bliver du ved med at forsøge at få et godt forhold til din far, på trods af at du har løbet panden mod en mur et utal af gange. Du har endnu ikke opdaget, at det får du aldrig, for det kan han ikke finde ud af

Det er sundt og godt at tage dit liv op til revision ind imellem. Ikke bare på spolehjerne niveau, hvor tankerne flyver ustruktureret rundt i hovedet, men på en måde, hvor du kigger på dig selv og dit liv og får øje på, hvor du trænger til justeringer og ændringer. Sæt dig ned og lav en evaluering over, hvad der fungerer og hvor du måske har brug for justering og udskiftning. Hvad skal der til, for at du kan leve et liv i overensstemmelse med den du er? Hvordan kommer du tættere på lykken?

Det er ikke et spørgsmål om at smide mand og børn på porten, fyre halvdelen af dine veninder eller give din mor en usorteret skideballe, men langt mere et tiltag til at se mere indad og få øje på dig. Hvem er du, hvad har du brug for?

Har du brug for hjælp i processen, så ved du hvor du kan finde mig. Der er også den mulighed at du mailer mig et spørgsmål eller en problemstilling du står midt i og så giver jeg dig et fyldigt svar, som næsten med garanti vil gøre dig klogere på dig selv. Det koster 400 kr.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.