Er du bange for at blive afvist?

Måske kender du det selv. Du lader være med at sige noget, for hun bliver sikkert bare sur eller han gider ikke komme i aften, hvis du fortæller ham at… Du siger måske endda til dig selv at det ikke er værd at tage konfrontationen, for det kommer der kun ballade og sure miner ud af. Du siger ikke hvad du mener eller har på hjertet, fordi du er bange for at gøre den anden sur eller for at blive gjort forkert eller på anden måde ikke forstået eller taget alvorligt.

Vi lever alle sammen i større eller mindre grad med angsten for at blive afvist og jeg tror at hvis vi bare fik øje på, HVOR styrende den angst er, så ville vi lige tjekke med virkeligheden, om der nu også er så god grund til at holde os tilbage, som vi går og tror.

Problemet er nemlig at det vi for alt i verden forsøger at undgå ofte indhenter os. Det er som en selvopfyldende profeti. Hvis du er bange for at blive afvist, kan du være så sikker som amen i kirken på, at det bliver du. Det vil nemlig ubevidst være afvisningen du kigger efter. Hvis du derimod tænker: Ja jeg kan jo højest får nej eller nåmen hvis hun bliver sur over det, så må hun jo være det. Så ved du også hvordan du skal tackle en eventuel afvisning uden at tage den personligt. Det er nemlig det vi gør. Vi tror instinktivt at hvis vi bliver afvist, så handler det om at ham eller hende der afviser os ikke længere kan lide os. Og det gør ondt. Derfor holder vi os tilbage og får ikke sagt det vi har på hjertet. For at undgå smerten.

Når vi har gjort det tilstrækkelig mange gange, så kan vi til sidst ikke holde ud af være i den relation. Vi har ikke fået skabt os den plads vi har brug for til at være os selv og derfor føler vi os fanget eller begrænset eller vi keder os og føler os ikke set og forstået.

Det er de færreste, der har opdaget at det aldrig er vores partners skyld at vi ikke har det, som vi kunne ønske os. At vi til fulde selv er ansvarlige for hvordan vores liv ser ud, hvordan vores relation fungerer. Det er både et stort ansvar, men samtidig også en gigantisk frihed, fordi vi ikke længere er afhængige af at vores partner skal gøre noget bestemt, for at vi bliver lykkelige. Vi skal selvfølglig løbende forholde os til hinanden, men hvordan vi håndterer vores følelser er udelukkende vores eget ansvar.

Er du kvinde og vil du være bedre til at tage dig selv alvorligt? Meld dig til min en-dags workshop “Elsk dit Parforhold”. Det foregår lørdag den 3. december kl 10-16 i Hørsholm. Meld dig til lige hér.

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.