Derfor kilder det mere med din elsker end med ham derhjemme

Det er almindelig kendt at det kan være overordentlig svært at holde gang i passionen og sex-livet, når børn, hverdag og rutiner gennem årene har fået overtaget. Det nemmeste er at gøre som I plejer og desuden er I trætte eller lidt irriterede og orker ikke noget nyt og eksperimenterende.

Hvis så en attraktiv kollega, din venindes bror eller gymnasiekæresten krydser din vej og I begynder at flirte lidt, så vågner din slumrende seksualitet op til dåd. Du føler dig mere kvindelig, livfuld og proppet med ny energi og hvem vender sig væk og siger nej tak til dét? Næ det kilder og sommerfuglende sværmer i hele din krop og du skal tage et hårdt greb i de små nakke hår, for ikke at følge med og starte en affære. Måske sætter denne nyfundne passion dit ægteskab rigtig meget i relief, for hvorfor er det lige at du ikke kan have alt dette dejlige med din ægtemand, som er far til dine børn og som du jo elsker?

Der er flere faktorer der spiller ind

· Nyhedsværdien. Du og din mand kender jo hver millimeter på hinandens krop og jeres historie giver en høj grad af forudsigelighed I jeres sexliv. I ved hvor der er hår, hvor der dufter godt og hvor I kan lide at blive slikket, kysset og nusset.

Med en ny sex-partner vil det altid være jomfrueligt uudforsket og dugfriskt. Hver berøring får jer til at sitre og mere vil have mere af alt det dejlige nye.

· De fleste af os synes at det er lidt spændende at gøre noget vi ikke må. Med en affære kan man få det søde gys af “Stille, mor kommer!” og det forbudte vil for de fleste være en del af det pirrende.

· Med vores partner har vi konstant muligheden for at “spise os mætte”. Der er i parforholdet en indbygget tilgængelighed, som gør at når vi får lyst til hinanden, kan vi som regel række ud og få vores lyst styret.

Med en elsker vil det umulige i relationen gøre at vi hele tiden er i underskud og det betyder at vores “sult” og lyst efter hinanden vil fylde rigtig meget i vores bevidsthed.

· Når vi møder et nyt menneske som rører nogle nye sider i os, kan det være rigtig svært at frasige muligheden for at få mere af det. Hvis vi har savnet at blive begæret, forstået og rørt ved, på lige præcis denne her måde, så skal vi måske sige farvel til det for altid, hvis vi siger nej til relationen.

Der er nogle sider at et nyt bekendskab som et gammelt forhold ikke kan hamle op med. Samtidig er det heller ikke den dybe kærlighed, som kun tid, erfaring, udvikling, børn og fælles historie kan opbygge. Det kan føles intenst og livgivende, men det kan aldrig give den tryghed, ro, støtte og forudsigelighed som kun to mennesker, som har elsket hinanden længe kan skabe sammen.

Om du og din partner kan skabe det spændende, uudforskede og pirrende med hinanden er helt op til jer.

God fornøjelse med kærligheden.

2 Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.