Må du få kærlighed?

Jeg har i weekenden været på spa-ophold med to af mine gode gamle veninder. Der er ikke noget som tæt samvær med mennesker jeg holder af og sammenligner mig med. hvor trygheden er høj og villigheden til at dele og lære nyt er på max. Således også de 30 timer jeg tilbragte med to højt skattede kvinder, som på mange måder er så forskellige fra mig og samtidig har så meget til fælles med.

Der skal ikke nødvendigvis terapi til at blive klogere på sig selv og sine mønstre. Nogen gange kræver indsigterne fødsels-hjælp udefra og andre gange blot et vågent øje og en villighed til at se sig selv i spejlet.

Vi sluttede dagen i går af med en omgang honningmassage, som var ren afslapning. Da jeg havde lagt mig på briksen og den svenske massør gik i gang med af bearbejde min ryg, tænkte jeg Aii, hun må godt lige tage lidt bedre fat, det skal jo gøre ondt, før det gør godt. Jeg skal jo ikke bare her og stryges blidt over ryggen. Som tiden skred frem og jeg fik dejlig nus og stryg på en stille og feminin måde (og var lige ved at falde i søvn), så gik det op for mig, hvor svært jeg nogen gange har ved at tage i mod. Jeg kan sagtens argumentere overfor  mig selv, at jeg skal have massage eller Body sds behandling eller alt muligt andet, hvis der “er noget i vejen” eller det skal “være godt for noget”. Men rendyrket nydelse til mig, hvor jeg bare ligger fladt og modtager, det kan give kvababelser.

Men det er slut er det. Jeg vil igen øve mig i at vende mig mod verden og tage i mod. Jeg behøver ikke altid yde, for at kunne nyde. Jeg må faktisk godt bare få noget, fordi jeg er mig og ingen anden og fordi det glæder nogen at give mig det (eller: jeg betaler dem for det – bevares). Det er nemlig godt for så meget mere end ømme muskler eller spændinger af få en dejlig omgang massage. Det er godt fordi jeg slapper af og fordi jeg bare kan ligge der fladt på maven og blive fyldt op med nus og berøring uden at nogen skal have noget igen fra mig.

Behøver jeg sige at jeg kan genkende det fra mit sexliv?

Har du også svært ved at modtage og meget nemmere ved at give?

Meld dig til min og yogainstruktør Charlotte Bruuns workshop Detox din kærlighed

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.