Er du bange for at miste?

 – om at lade sig styre af angsten for at miste den man elsker

 

· Er du dig bevidst om, hvor styrende tanken om at miste din elskede, styrer din måde at være på?

· Ved du hvor meget du censurerer dig selv, af angst for at blive afvist eller forladt?

· Er du bange for, at hvis du er dig med alt hvad du er, så vil du ikke blive elsket?

· Har du din opmærksomhed hos andre, fremfor hjemme hos dig selv?

· Er du nogen gange i tvivl om, hvad du selv synes, fordi du er så orienteret om, hvad andre synes?

· Er du blevet mere og mere pleasende gennem årene, fordi du har været bange for at træde forkert?

· Har du en fornemmelse af at blive mere og mere utydelig, fordi du indretter dig mere og mere?

Så er dit parforhold sikkert ikke helt på toppen. Enten er du i tvivl om du elsker din partner længere (for du ikke kan mærke dig selv) eller du har lyst til at løbe skrigende bort fra din familie, dit liv, din ægtefælle, fordi du ikke længere kan holde ud ikke at have plads til dig.

Vi tror ofte det handler om vores partner, når der er noget vi savner eller noget, der ikke er godt i vores forhold. Det kan være rigtig svært at få øje på vores eget bidrag til afstanden, manglen på nærvær eller savnet af kærlighed. Det er så meget nemmere at få øje på tornen i den andens øje, frem for bjælken i vores eget.

Derfor er det også svært at erkende, hvor styrende angsten for at miste kan være. Hvor invaliderende og kærlighedsdræbende, fordi du med tiden får gjort dig mere og mere utydelig og derfor sværere og sværere at elske. Det du frygter allermest bliver virkelighed og du bidrager selv til det.

Kærlighed kræver mod, det kræver selvværd og villigheden til at tage ansvaret, for det du bringer med ind i forholdet. Din historie, dine “blinde pletter”, dine forcer og dine svagheder. Kærligheden kræver at du tør vise hvem du er, så din elskede kan forholde sig til dig. Den kræver at du stiller op og plejer den, tager hånd om den og tager både dig selv og dermed din partner alvorligt. Kun på den måde kan kærligheden vokse sig stærkere år for år og måske vare et helt liv.

Hvis ikke du er i stand til det eller i det mindste villig til at udvikle dig med dit forhold, så vil kærligheden blive slidt op. Den vil ikke kunne bære at du gemmer dig og ikke tør vise, hvem du er. Den vil visne og dø og du vil ikke være der til at vande den, fordi du har lagt al magten, indflydelsen og ansvaret over på din partner.

Men det kan læres og du kan lære dig selv det. Begynd bare i dag.

Meld dig til min workshop Det Levende Parforhold.

Læs også: Går forelskelse over igen? 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.