Fanget i voksenlivet!

Da jeg var barn var det ultimative at fylde 18 år og selv kunne bestemme over mit liv. Jeg troede at når man var voksen, så vidste man altid hvad der var rigtigt og hvad der var forkert og i hvilken retning man skulle gå. Det har senere vist sig slet ikke at stemme overens med virkeligheden.

Nu sidder jeg så her i mit hus med mand og børn og terminer og indkøb og vasketøj og har på alle måder det man ville kalde et voksenliv. Det er fantastisk på så mange måder og lige som jeg kunne ønske mig det, for jeg har det rigtig godt her.

I løbet af det sidste år har vi haft ekstraordinært travlt. Vi har fået lavet en tilbygning på vores hus, vi har travlt med vores arbejde begge to og børnene med alle deres sysler. Det er fedt og dejligt og lige som det skal være OG efter en tid bliver jeg også så lorte træt af at være praktisk, fornuftig og organiseret. Der er altid noget der skal gøres og ordnes og fikses, nogen der skal ringes til og mails der skal besvares og ærinder der skal gøres.

Så får jeg en påtrængende lyst til at rejse til Paris og sidde på en café og drikke café au lait og ryge Marlboros til jeg får ondt i røven. På varme dage som i dag har jeg lyst til at tage på stranden og ligge og stege indtil jeg desværre er nødt til at tage hjem til min fede københavner lejlighed og gøre mig klar til jeg skal i byen i aften. Jeg har lyst til at køre i drive-inn biograf og drikke øl og kysse til en skøn film. Jeg har lyst til at køre ud i sommerlandet og spise lækker mad på små listige steder og ikke behøver bekymre mig om at skulle hjem og lægge børn i seng i ordentlig tid. Jeg har lyst til at dyrke passioneret og eksperimentrende sex til vi vælter svedige og udmattede om i sengen. Nå ja det gjorde vi jo i går, så nu kan jeg lidt voksenliv igen.

Jeg behøver altså ikke hverken tage mig en elsker, skride fra mand og børn eller forsøge at være ung med de unge. Jeg kan skaffe mig lidt lir og ballade uden at det behøver have nogle omkostninger for resten af mit liv. Jeg skal bare lige huske at jeg kun kan takke mig selv for at have skabt det jeg lever i og dermed er det også kun mig, som kan gøre noget, for at gøre det lidt sjovere og mere sexy.

Føler du dig fange hvor du er og ved du ikke hvad du skal gøre ved det? Læs mere hér!

Related Articles

Responses

Skriv et svar til Søren Egstrup

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annuller svar

  1. “thumb up” for dette indlæg.

    Det er selvfølgelig de to sidste afsnit jeg kommenterer på, da det netop gør opmærksom på at det altid er os selv, der har bragt os hvor vi er, samt vi selv er de eneste der kan ændre på dette – hvis vi ønsker det.

    Der findes forresten ikke “stilstand” i nogens liv, kun det at man fokusere på “som det er” og dermed tiltrække det samme igen og igen.

  2. Tak for det lille men velplacerede spark bagi. Og tak til Søren for: “og dermed tiltrække det samme igen og igen”. Den havde jeg brug – en opfordring til at møde verden på en ny måde, og forvente at det bliver modtaget positivt 🙂

    1. Kære Camilla,
      Tak for din kommentar og hvor gør det mig glad at du kan bruge indlægget. Kærlige spark er gode, især når de bliver tæt forfulgt af forståelse og omsorg.
      Held og lykke med kærligheden.
      Kærligst Katrine

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.