JP-Klumme: Forår i luften og inde i dig!

Det spirer og det gror og det hele er på spring i naturen. Sommeren er på vej med sol og lyse nætter, med kølig hvidvin på terrassen og lange dovne dage på stranden. Jeg kan næsten ikke vente. Det myldrer op af jorden alle vegne og helt upåagtet om du er til skvalderkål og brændenælder eller roser og sommerblomster. Naturen skal nok komme væltende.

Det er ikke blot i haven, du kan så det, du vil høste senere på året. Det er også tid til at se dig selv efter i sømmene. Foråret er nemlig den årstid, hvor de fleste kan mærke energien komme tilbage i kroppen. Så ligeså vel som dine vinduer trænger til at blive pudset og der skal støves af oven på vitrineskabet, så skal du også selv ud i naturen og luftes ud og suge sol til dig. Det er i denne tid, du har overskuddet til at planlægge de forandringer i dit liv, du ønsker dig.

Forestil dig at det er dig og kun dig, som har magten til at skaffe dig det du gerne vil have. Forestil dig at det er dig, der har lykken i din hule hånd. Forestil dig at du ikke er afhængig af andre mennesker, men blot behøver regne med dig selv. Du skal nok sørge for at få det du har brug for. Er det ikke en fantastisk tanke?

Så hvad vil du have? Hvad vil du øve dig i at gøre anderledes? Hvad skal der ske? Du bestemmer!

Personligt har jeg lidt forskelligt på tegnebrættet. For det første vil jeg blive endnu bedre til at elske mig ligesom jeg er. Altså ikke mere selvkritik og trækken i dellerne foran spejlet. Ikke længere mangle rummelighed, når jeg ikke synes jeg slår til, som mor og kæreste. Ikke flere sure miner når jeg ikke synes jeg når, det jeg gerne vil i en travl hverdag. Ikke mere spolehjerne når jeg ligger i min seng om aftenen og skal huske alverdens ting, som helt sikkert får verden til at gå under, hvis ikke jeg får taget mig af.

Jeg vil også være endnu bedre til at huske min taknemmelighed. Gad vide om det er en kvindeting det der fejlfinder gen vi er udstyret med. Jeg synes ikke jeg er en brokkerøv, men jeg kan godt være god til at lægge mærke til den skallende maling, nullermændene og kvikgræsset mellem fliserne på terrassen. Så slut med at gå op i ligegyldige detaljer. Jeg vil have fokus på det hele billede. Huske at jeg og vi er sunde og raske, at vi har det godt og har alt det vi skal bruge. At vi elsker hinanden og trives med det vi er og gør. Livet er for kort til hele tiden at ville have mere.

Jeg vil også være en bedre kæreste. Jeg vil huske ikke at tage ham for givet, men takke ham for at være her sammen med mig, hver eneste dag. Jeg vil minde mig selv om alt det har yder og gør, som det menneske han er og for den kæmpe indsats han gør, for at skabe en dejlig og tryg rede sammen med mig og vores børn på denne skønne plet. Han skal have kys og anerkendelse af mig, hver dag.

Sidst men ikke mindst vil jeg tro noget mere på mig selv. At jeg er berettiget til at have alt det vi har skabt her. At det må jeg gerne få. Ikke fordi jeg fortjener det, men bare fordi jeg er mig. Jeg behøver ikke knibe mig i armen og se mig over skulderen, for lige om lidt er det hele væk. Det er mig og det er mit, for jeg har selv skabt det. Lige fra mit staudebed til mine børn. Så tak for det husker jeg mig lige på at sige.

For når jeg husker mig selv på at være taknemmelig, at gøre alt så godt jeg kan og at være tilfreds med den indsats. Når jeg giver alt jeg har at give til andre og når jeg sørger for at passe på mig selv, så er de lige præcis frøene jeg sår i dette forår, til at være så glad og tilfreds med mit liv, som jeg er lige nu, også i fremtiden.

Læs også: Er du bange for, hvem du ville være, hvis du slap dig selv fri?

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.