Er din kærlighed en handelsvare?

Du kender sikkert foreskrifterne for sikkerhed når du flyver. Når iltmaskerne popper ud af loftet skal du hjælpe dig selv, før du hjælper et barn eller andre. Det samme gælder for kærligheden.

Desværre er vi en del (især kvinder) som har lært at andres behov er vigtigere end vores egne. Derfor giver og giver og giver vi, indtil vores egne batterier er flade. Fordi vi har haft så meget fokus på andres behov, ved vi slet ikke hvordan vi skal fylde vores egne op og derfor gør vi os afhængige af at andre skal gøre det. Som en byttehandel. De skal være taknemmelige, glade, elske os på en bestemt måde og fortælle os hvor dejlige og kloge og smukke og dygtige vi er, for at vi føler os værdifulde og elskede.

Nu er det bare sådan at andre mennesker ikke kan gætte vores behov og selvom de kan og vi er tydelige med at udtrykke dem, så er det ikke altid, at de kan eller vil dække vores dem. Og hvor er vi så? Så er vi på Herrens mark for vi aner ikke vore levende råd til, hvordan vi skal elske os selv.

Så bliver vi nøjeregnende gør vi. Så begynder vi for alvor at handle med kærlighed, for nu har jeg gjort alt det her for dig og du har intet gjort for mig, så nu får du ikke mere, før jeg har fået noget. Behøver jeg at sige det er en negativ nedadgående spiral?

Der er ingen vej uden om. Du skal lære at fylde dig selv op. Du skal tage din egen iltmaske på, før du er i stand til at hjælpe andre. Du skal elske dig selv før du kan hjælpe andre. Og hvordan gør jeg så det tænker du måske, jeg ved jo ikke hvordan. Jeg kan kun svare: det er selve processen. Du skal lære dig selv noget, som dine forældre ikke kunne lære dig, nemlig at elske dig selv med alt hvad du er. Hvordan, er en individuel proces, som starter med at lære dig selv at kende, for hvem du er egentlig? Hvad er dine værdier? Hvad er vigtigt for dig? Hvor er dine grænser? Hvilke behov har du?

I den proces har du mere fokus på dig og det du har brug for og dermed mindre fokus på andre. Du er allerede begyndt at holde af dig.

Hvordan din videre vej bliver, er helt op til dig.

Jeg hjælper dig lige hér. Kvinde og mand.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.