Tager du ansvar for din mands følelser?

Karen havde alle de år hun har været gift, taget mere ansvar for sin mand Flemmings følelser, end for sine egne. Det har været lige fra: jeg laver koteletter til aftensmad, for det kan han så godt lide til: nej det kan jeg ikke sige til ham, at jeg ikke bryder mig om hans julegave, for så bliver han bare ked af det. På den måde har Flemming levet sit liv, som han ønskede sig det, uden at vide at Karen betalte en følelsesmæssig pris, i sin misforståede hensynstagen til ham og hans følelser.

Efter 22 års ægteskab sad Karen hos mig og kunne ikke længere holde ud at være gift med Flemming. Hun var træt, følte sig brugt, kunne ikke mærke sin kærlighed til ham og havde mest lyst til at gå sin vej. Hun oplevede aldrig at han tog hensyn til hende, men gjorde hvad der passede ham, mens hun indrettede sin hverdag efter hans behov. Hun var i bund og grund ikke i tvivl om hans kærlighed, men hun havde svært ved at mærke den, fordi han hele tiden fulgte sine egne behov. Karen var en aktiv kvinde med gang i mange projekter, veninder og fritidsinteresser. Hun var bestemt ikke en dame, der lignede en, der lå under for sin mand, så hendes måde at indrette sig på, lå mere i hendes indre liv, end i det hun viste udadtil.

Netop derfor var det også svært for Karen at få øje på, at hun selv var ansvarlig for at hendes kærlighed til Flemming var slidt op. Hun syntes han burde tage mere hensyn til hende og eks. aftale med hende, før han lavede planer med andre. Sådan gjorde hun nemlig med ham. For hende var kærlighed at indrette sig efter hinanden. At være flettet så meget sammen at udgangspunktet lå i fællesskabet og ikke i hvad de hver især måtte have af behov.

Interessant nok var Flemming anderledes indrettet. For ham var kærlighed at give hinanden frihed og så at mødes ind imellem og dele alt det de havde oplevet. Han følte sig elsket netop fordi han kunne leve det liv, som var værdifuldt for ham. Da Karen en dag ud af det blå ikke orkede mere, var han chokkeret. Han troede de havde et lykkeligt ægteskab.

I terapien opdagede Karen, at hun selv havde sat sig i en situation, hvor hun ikke følte sig næret af deres forhold. Hun opdagede at hun havde gjort sig afhængig af, at Flemming skulle opdage hende og give hende det, hun havde brug for. Hun havde taget hans selvstændighed, som mangel på kærlighed til hende og havde slet ikke kunne mærke, at han netop elskede hende så højt, fordi hun gav ham plads til at være den han var.

Karen besluttede sig for at blive hos Flemming og sammen skulle de skabe et ny fundament for deres forhold. Flemming øvede sig i at være mere opmærksom på Karen og hun øvede sig i at bede om mere af det hun havde brug for, frem for at forvente at Flemming skulle gætte sig frem. De lærte at tale om det, som skete inden i dem og i mellem dem og det styrkede deres følelses af samhørighed. Som Flemming sagde: Vi har to dejlige børn sammen, vi har oplevet sygdom og død i den nærmeste familie, det her det kan vi også klare. Vi har jo hinanden.

Kan du genkende problematikken? Der er hjælp at hente.

Læs også: Er din mand i krise?

1 Comment

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.