Derfor elsker jeg ham stadig!

Alle vil gerne have et godt og indholdsrigt liv, men det er langt fra alle der ved, hvordan de skal få det. Vi bruger 20´erne på at få en uddannelse og finde en partner, 30´erne på at etablere os med mand og børn, hus og bil. Når vi så er i 40´erne har vi fået det hele, alt det vi drømmer om og er halvvejs gennem livet: Hvad så? Er det her alt? FÅr jeg nok ud af mit liv, er det passioneret, vigtigt, rigtigt?

Hvordan finder vi ud af, at blive ved med at have det dejligt med hinanden, når hverdagen, udfordringerne, forskelligheden og livet som helhed presser sig på? Hvordan undgår vi at sidde fast i leverpostejen, at blive ved med at være kærester, når vi har set hinanden skide, være syge, afmægtige og barnlige, jaloux og hysteriske?

Er det overhovedet muligt at kigge på hinanden efter 25 år og stadig synes den andens vittigheder er sjove, at han ser sød ud, når han skræller kartofler og hendes røv er lige så skøn, som da hun var 20? Eller er vi slet ikke skabt til et helt liv med hinanden?

Ja, det tror jeg på vi kan og er. Hvis vi vil gøre det der skal til. Jeg hjælper hver dag mennesker med at øve sig i lige præcis det og jeg lever det selv. Men det har ikke altid været sådan. Jeg har kedet mig, været jaloux, synes han var den største nar på to ben og jeg har villet skilles. I en lang periode. Jeg har siddet hos en venlig dame på et kommunekontor og grædt snot, fordi jeg ikke kunne se anden udvej end at flytte væk. Jeg har haft oplevelsen af at slå i en dyne og tænkt at en mand, der er så anderledes end mig aldrig nogen sinde kommer til at forstå, hvorfor jeg er som jeg er. Eller at jeg nogen sinde vil forstå, hvorfor han er som han er. Han kommer aldrig til at kunne give mig det, jeg har brug for og er jeg den rigtig kvinde for ham?

I dag vil jeg ikke bytte ham for noget i verden og jeg kan love dig for at jeg jævnligt dunker mig selv i ryggen af lutter selv-fedme og kysser ham af taknemmelighed fordi han blev og prøvede med mig. Vi har gjort en kæmpe indsats, for at nå hertil.

Her kommer hovedpunkterne lige til at kopiere i dit eget parforhold:

· Jeg har lært (og øver mig stadig) i at elske mig selv. Med alt hvad jeg er. Det er udgangspunktet for at give og modtage kærlighed. Ganske enkelt. Kun på den måde kan jeg elske ham som han er og ikke som jeg gerne vil have han skal være.

· Jeg har flyttet fokus fra ham og det jeg synes han skulle gøre for mig, for at jeg kunne blive glad. Jeg har hentet ansvaret for mine behov og grænser hjem til mig selv.

· Jeg har lært at stå ved mig og vise hvem jeg er (een af følgevirkningerne ved at elske mig selv). Jeg melder klart ud, også når jeg er bange for at blive afvist eller at han skal blive sur eller ked af det. Også når jeg er bange for at være latterlig og uelskelig, pinlig eller patetisk.

· Jeg tager vare på mine egne behov og grænser. Jeg forventer ikke at han skal gætte, hvad jeg har brug for eller hvor mine grænser er.

· Jeg lader ham være den mand han er, med de værdier han har. Uanset hvor uenig jeg måtte være, kan vi diskutere dem, men min virkelighed er ikke mere virkelig end hans.

Jeg ved godt det lyder pære nemt på papiret og jeg ved godt, hvor svært og til tider uoverskueligt det kan være, at skulle gøre det. Men jeg ved det virker, for jeg har gjort det selv og jeg hjælper hver dag mennesker med at gøre det samme. På deres måde.

Vil du også lære det? Læs mere hér.

Læs også: Føler du dig elsket?

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.