Tror du, lykken findes med en ny kæreste?

Jeg synes vi tager for nemt på kærligheden. Eller det vil sige, der er rigtig mange mennesker, som synes at parforhold er besværlige. At de ikke får det de har brug for og som desværre er blinde for, at de selv er ansvarlige for at skaffe sig det.  Hvis parforholdet ikke lige snor sig og er lækkert og inspirerende og givende og vi hænger i gardinerne når vi dyrker sex også efter 25 års samliv, så kunne det jo godt være at man skulle kigge sig om efter en anden mage eller man kunne jo også knalde hende nede fra marketing til julefrokosten og så se, hvordan det udviklede sig.

Måske lyder jeg som en bitterfisse, der er blevet skyllet ud med badevandet til fordel for en yngre model. Det er faktisk ikke tilfældet, men jeg bliver af og til frustreret, for jeg synes vi er forkælede. Jeg synes vi gør for lidt af det rigtige, men rigtig meget af det forkerte. Det som ikke virker. Mange ved ikke bedre og det kan jeg jo ikke bebrejde dem, men at de ikke tager ansvar, det er ikke i orden.

Jeg synes vi skrider for nemt, fordi vi kan. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at de som bryder med deres parforhold synes de har gjort alt hvad de kunne. Det er bare sjældent at de efter min mening rent faktisk har gjort alt hvad der stod i deres magt, for at få et parforhold, som var godt for dem, deres partner og deres børn. Måske vidste de ikke hvad de ellers kunne gøre. Måske var der ikke nogen, som fortalte dem at deres parforhold handlede rigtig meget om dem selv og ikke om den de var gift med. Måske var der ikke nogen, som hviskede i deres øre at deres parforhold var præget af de briller de kiggede på det med. Måske vidste de ikke at den nemme løsning det er at gå, det svære er og blive og lære alt det de kunne lære, om sig selv, i det forhold. At det er vejen og processen til at finde en dybfølt kærlighed, som kan håndtere livets udfordringer. Hele vejen.

Jeg ved jo godt at der findes utroskab og svigt og fravær og mangel på respekt og al mulig andet og jeg synes absolut heller ikke at man skal blive for uanset hvad. Da slet ikke for børnenes, for de er meget bedre tjent med en glad far og mor, som bor hver for sig, end ulykkelige og sammen. Spørgsmålet er bare om far og mor var villige til at se sig selv og deres egne dæmoner i øjnene eller om de hellere vil fortsætte med at lede efter lykken udenfor sig selv.

Der er jo desværre også bare rigtig mange, som vågner op en morgen i ægteskab nr. 2 eller 3 og opdager at det meste til forveksling ligner det de gik fra. For tro mig kærligheden har ikke nemmere vilkår med dine og mine børn, nye svigerfamilier og eks´er i kulissen. 20 års livserfaring mere i bagagen kan være en fordel, men er det langt fra altid.

Så hvad synes jeg du skal gøre, hvis du står i lort til halsen i dit parforhold og det eneste du har lyst til er at løbe skrigende bort? Hvis du synes du har prøvet alt og det alligevel ikke gør nogen forskel? Hvis du stadig ikke føler dig set og hørt og respekteret? Så synes jeg du skal tage skeen i den anden hånd. Jeg synes du skal kigge på dig selv. Jeg synes du skal forholde dig til dit eget bidrag til det, som ikke fungerer. Jeg synes du skal lade være med at tro at det er din partner, som skal gøre dig lykkelig. Jeg synes du skal lade skeletterne rasle ud af skabet og blive voksen. Det er dit eget ansvar, kom nu, du kan godt!

Har du kommentarer til ovenstående er jeg lutter åbne ører og du kan skrive i feltet herunder…

Læs også: Keder du dig i dit parforhold?

3 Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.