Jeg bruger det jeg ser og oplever i terapien.

Noget af det mest virkningsfulde for mine klienter er, når jeg bruger det jeg ser, oplever og fornemmer i terapien. Når jeg hører et par tale sammen, får jeg en fornemmelse af, hvad der sker mellem dem. Det kan være at hun bliver fjern i blikket, når han hæver stemmen eller at han skammer sig, når hun fortæller hvad hun er utilfreds med i deres forhold.

Jeg tilbyder i terapien ikke blot min teoretiske viden og min erfaring, men også min menneskelighed og min nemme adgang til mig selv og mine følelser. Jeg får flere gange dagligt tårer i øjnene af sorg over de udfordringer mine klienter sidder med eller glæde over de fremskridt de gør. Når jeg finder det relevant deler jeg med dem, hvordan jeg har det, når jeg er sammen med dem. Det kan f.eks. være at jeg siger til manden: “Hvis jeg var gift med dig, ville jeg have svært ved at fornemme hvad der foregår i dig. Jeg kan se du er her, men det er som om jeg ikke kan mærke, hvem du er. Du deler ikke dine følelser og så får jeg svært ved at forholde mig til dig”. Så sidder konen måske og nikker sørgmodigt ved siden af og så er jeg klar over, at jeg sætter ord på nogle følelser, som hun har svært ved at udtrykke. Vi er på rette vej.

Det kunne også være at jeg siger til konen: “Når jeg hører dig tale, så kan jeg mærke at jeg står af undervejs og ikke rigtig hører efter. Du bruger mange ord og derfor mister jeg fornemmelsen for budskabet i det du siger.” Manden sidder og ser ned i sit skød og skulle gerne have samme oplevelse, hvis jeg da ellers er på rette spor. På den måde kan de som individer lære noget om sig selv og få et indblik i, hvad det de gør, gør ved hinanden. Så har de mulighed for at gøre noget andet og mere hensigtsmæssigt for relationen.

Jeg lægger mærke til om de sætter sig tæt på hinanden eller flytter stolene længere væk end jeg har placeret dem inden de kom (måske har de brug for afstand eller de er uvenner). Jeg ser om de har øjenkontakt når de taler sammen og jeg spørger til hvordan det påvirker dem følelsesmæssigt , når de hører deres partner lige nu bliver ked af det/ irriteret/ glad eller vred. Det de gør i terapien, gør de nemlig også derhjemme. Derfor er det brugbart for dem, at få øje på det de gør, når de er sammen. Det er første skridt til at gøre noget andet og bedre.

Forleden havde jeg et par, som under hele sessionen sad med hinanden i hånden. Jeg fortalte dem at jeg er sådan indrettet, at når jeg skal mærke hvordan jeg har det, så har jeg brug for luft omkring mig. At det holde i hånden kan være rigtig dejligt til tider, men også belastende, når det er hele tiden. Jeg delte det med dem, for det kan sagtens være at det kun er mig, der har det sådan, men det viste sig at konen havde det på samme måde. Manden havde brug for berøringen, for at kunne mærke at hans kone var hos ham og for at vise hende, at han elskede hende. For hende var det lidt for meget og hun holdt ham i hånden, fordi hun vidste at det var vigtigt for ham. Det var en lettelse for hende at tale om og han fik også udtrykt at han hellere ville at hun afviste hans berøring, end at hun holdt ham i hånden for hans skyld, selvom hun ikke havde lyst. Den modstand jeg kunne mærke mod deres konstante kontakt, blev altså brugbar for dem i terapien.

Et andet par satte sig langt fra hinanden og der var meget vrede mellem dem. I løbet af terapien fornemmede jeg at de begge følte sig misforstået og ensomme. De trak sig altså væk fra hinanden, for at beskytte sig selv, fordi de følte sig kritiseret af hinanden. Det virkede, men gjorde også at de ikke fik den nærhed og omsorg, som de havde brug for og derfor ikke kunne mærke kærligheden til hinanden. Det berørte mig dybt og jeg fik tårer i øjenene. Jeg delte med dem hvordan jeg havde det, når jeg var sammen med dem og det hjalp dem til at mærke deres ensomhed og frustration over, at være så langt fra hinanden. Bag vreden lå altså sorgen og når de kunne mærke den, kunne de finde ind til hinanden igen.

Jeg rammer altså ofte plet og af og til kan ingen af partnerne genkende mine følelser og så handler de mere om mig end om dem. Så går vi videre i terapien. Det er altså ikke altid at mine følelser eller reaktioner på det som sker, bliver relevant i terapien, men der er ingen tvivl om at min adgang til mine egne følelser er et af mine stærkeste værkstøjer som terapeut. Det gælder i øvrigt også mit privatliv. Heldigvis.

Det er nemlig når vi opdager hvordan vi i bund og grund har det, at vi kan reagere hensigtsmæssigt på vores følelser. Vreden er til at sætte grænser med, men hvis vi viser vrede, når vi har brug for omsorg, så går vi galt i byen, for ingen har lyst til at kramme en vulkan. Hvis vi derimod græder eller trækker os, når vi er vrede, så vil ingen kunne respektere vores grænser, fordi de ikke opdager at vi rent faktisk føler os krænket. På den måde bliver terapien konstruktiv og brugbar for begge parter og de bliver følelsesmæssigt “klædt på” til at håndtere deres forskellighed og udfordringer i øvrigt.

Læs mere om parterapi hér.

 

 

 

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.