Min klient Mette havde forelsket sig i en anden mand og kom til mig, fordi hun gerne ville redde sit parforhold, eller i hvert fald finde ud af, hvad hun ville med det. Efter en endt session, hvor hun havde været hos mig alene, sendte hun denne mail.
Kære Katrine
Tak for sessionen hos dig i går. Jeg havde det så godt. Følte en lethed.
Efterfølgende har det været et helvede. Jeg er frustreret og vred. Jeg har ikke sovet særligt meget i nat. Har bare tænkt og tænkt.
Min frustration går på, at jeg forstod dit råd således: At jeg skal være tro mod mig og melde ud overfor Martin, at jeg har brug for plads alene. Jeg troede bare, at når vi skal “arbejde” for vores forhold, betyder det, at vi skal bruge tiden sammen og derigennem nærme os hinanden. I stedet for at rykke væk?
Hvordan kan jeg gøre det, jeg føler glæde ved og har lyst til (nemlig at se Anders), uden at det er selvdestruktivt? Vil det ikke altid være det? Jeg ved godt, det kun er mig selv, der kan finde svaret, men jeg har brug for din hjælp, for jeg kan ikke kende forskel på rigtig og forkert mere.
Du sagde, at jeg måske skal prøve mig selv af? For at kunne komme tilbage til Martin og vide at det er der, jeg gerne vil være. Jeg troede, jeg skulle slukke mine lyster/behov, for at kunne gøre plads til Martin og mig?
Du sagde også noget med, at hvis jeg gik direkte over til en anden mand, vil jeg sidde her igen om 6 måneder, fik ikke fat i hvad du mente med det?
Ville ønske at jeg havde optaget de 90 minutter vi havde, for det er SÅ sløret for mig!
Jeg kan huske og jeg tog følgende med mig :
– selvaccept. Give lov til at mærke mig og acceptere mig. Med alt hvad jeg er.
– lære at lytte til mig selv og sætte grænser.
– give udtryk for mine behov.
Men alt det andet er tåget. Vil du hjælpe mig med at huske, for jeg vil så gerne videre?
Kh. Mette
Kære Mette,
Det er helt fint at du skriver og jeg forstår din forvirring og frustration. Det er i øvrigt heller ikke spor mærkeligt, hvis det vi talte om tåger lidt. Derfor vil jeg gerne give dig hovedtrækkene, i det jeg ved om relationer og om min oplevelse af dig og din situation.
For at vi som mennesker kan forblive sunde, mentalt raske og tilfredse i en relation til et andet menneske, så er vi nødt til at tage vores egne behov og grænser alvorligt. Vi er altså nødt til at sætte os selv over forholdet. Det betyder at man skal sørge for sig selv, sine børn og dernæst kan man tage sig af sit forhold. Det lyder måske af meget, men det kan sagtens lade sig gøre og det er den sundeste prioriterede rækkefølge.
I din situation betyder det (som jeg oplever det) at du er nødt til at trække dig fra den sædvanlige tæthed du og Martin har haft, for at du kan lære at mærke dig selv, uden at være alt for påvirket af hans behov. Du trænger til at stå mere frit, for at kunne mærke dine følelser for ham og derudfra vide, hvad du vil. Som vi talte om i går: jo mere han har brug for din bekræftelse, jo mere vil du have svært ved at mærke, hvordan du rent faktisk har det. Hvad det er du har brug for og hvilke grænser, der skal sættes, ved du bedste selv.
Som vi talte om, tror jeg det handler om fysisk kontakt, bekræftelser af kærlighed og sms´er, der skal skrues KRAFTIGT ned på, for at du får lidt luft. Det vil være smertefuldt for Martin, han vil måske føle sig såret og afvist (for det bliver han) og det er HANS ansvar. Det må han deale med, ligesom du tager dig af dit “shit”. Alternativet er, at du bliver ved med at tage for meget hensyn, som du hele tiden har gjort og du vil blive kvalt.
Hvad angår Anders så gør dine følelser for ham selvfølgelig situationen mere uigennemskuelig. Som jeg hørte dig i går, er du ikke klar til helt at afbryde kontakten med ham, men du vil heller ikke tættere på ham. På den måde passer du bedst på dig selv. Du får selvfølgelig heller ikke prøvet det af med ham, men jeg tvivler på, at det vil gøre dig klogere. Vil nok mere gå i retning af at smage af mere. Det er også et valg at gå lidt den vej, men tro ikke at det bliver mindre kompliceret og du bliver mere afklaret, for du kan ikke sammenligne rugbrødsmaden (Martin) med jordbærkagen (Anders), for det er to vidt forskellige ting. Håber du forstår mit billede.
Din proces er, at blive klarere på hvad du har brug for i dit og Martins forhold, for at have lyst til at være i det. Hvor går dine grænser i forhold til din personlige frihed og hvor langt kan du komme Martin i møde, uden at miste dig selv.
Du er i en proces hvor du er ved at lære dig selv at kende og det kræver tid, tålmodighed og masser af selv-omsorg. Den kan kun du selv give dig.
Jeg håber det er brugbart. Pas på dig til vi ses.
Kærlig hilsen
Katrine
Vil du også have hjælp i forbindelse med utroskab eller anden krise i dit parforhold?
Læs mere om parterapi
HER
Jeg har prøvet at være manden i elskerrollen. At vente, være frustreret osv. Du skriver hun skal tage vare på sig selv. Har man da ikke også et ansvar overfor de mennesker man har en relation til – ja faktisk begge veje. Jeg synes det virker kynisk. Jeg ved hvad denne situation har betydet for mit liv. Jeg tænker dit råd virker egoistisk og jeg tænker det ville være uholdbart hvis alle kun tænkte på sig selv. Jeg mener du mangler et helikopterperspektiv. Jeg tænker også på den stakkels mand. Jeg mener du begår den fejl, at du 100 procent varetager din klients interesser. Tænk hvis alle agerede således. Hvordan ville verden så se ud. Jeg mener du befinder dig på en etisk glidebane og burde se ud over dine bøger.
Vh. Jakob
Hej Jakob. Det er længe siden du har skrevet denne her kommentar og jeg beklager at jeg ikke har fået svaret før. Det er sgu dårlig stil. undskyld.
For at svare på dit spørgsmål: Det er altid en balancegang. At tage vare på sig selv og tage vare på hinanden. Hvor går grænsen? Det må være individuelt. Det svar jeg sendte til Mette var et svar til en kvinde, som er så fedtet ind i to mænd, at hun ikke kan mærke sig selv længere og der synes jeg, at den eneste løsning er, at forsøge at vikle sig lidt ud, for at kunne mærke efter, hvad der er det rigtige at gøre. For hende.
De to mænd hun er involveret med, må så gøre det føles rigtigt for dem. Sådan er det at være voksen. Vi kan ikke forvente at et andet menneske tager mere hensyn til os, end de tager hensyn til sig selv. Vi er nødt til at sætte os selv først.
Når det er sagt så har vi naturligvis en forpligtelse til at drage omsorg for hinanden, opføre os ordenligt, melde klart ud og i det hele taget opføre os ansvarligt og kærligt. Og nogle gange er vi nødt til at træffe valg, som sårer dem vi holder af. Situationen som den Mette beskriver i mailen, er i hvert fald ikke holdbar. Ikke for hverken hende, Martin eller Anders. Derfor kommer det valg hun træffer til at såret mindst én af dem. Husk at de også til enhver tid har muligheden for at forlade situationen. Ingen tvinger dem til at blive i det menage a trois!
Jeg ved ikke hvad du mener med at se ud over mine bøger???
Jeg ønsker dig alt det bedste med kærligheden og tak fordi du tog dig tid til at skrive.
Kærlig hilsen Katrine