Min klient Mette havde forelsket sig i en anden mand og kom til mig, fordi hun gerne ville redde sit parforhold, eller i hvert fald finde ud af, hvad hun ville med det. Efter en endt session, hvor hun havde været hos mig alene, sendte hun denne mail.

Kære Katrine

Tak for sessionen hos dig i går. Jeg havde det så godt. Følte en lethed.

Efterfølgende har det været et helvede. Jeg er frustreret og vred. Jeg har ikke sovet særligt meget i nat. Har bare tænkt og tænkt.

Min frustration går på, at jeg forstod dit råd således: At jeg skal være tro mod mig og melde ud overfor Martin, at jeg har brug for plads alene. Jeg troede bare, at når vi skal “arbejde” for vores forhold, betyder det, at vi skal bruge tiden sammen og derigennem nærme os hinanden. I stedet for at rykke væk?

Hvordan kan jeg gøre det, jeg føler glæde ved og har lyst til (nemlig at se Anders), uden at det er selvdestruktivt? Vil det ikke altid være det? Jeg ved godt, det kun er mig selv, der kan finde svaret, men jeg har brug for din hjælp, for jeg kan ikke kende forskel på rigtig og forkert mere.

Du sagde, at jeg måske skal prøve mig selv af? For at kunne komme tilbage til Martin og vide at det er der, jeg gerne vil være. Jeg troede, jeg skulle slukke mine lyster/behov, for at kunne gøre plads til Martin og mig?

Du sagde også noget med, at hvis jeg gik direkte over til en anden mand, vil jeg sidde her igen om 6 måneder, fik ikke fat i hvad du mente med det?

Ville ønske at jeg havde optaget de 90 minutter vi havde, for det er SÅ sløret for mig!

Jeg kan huske og jeg tog følgende med mig :

– selvaccept. Give lov til at mærke mig og acceptere mig. Med alt hvad jeg er.

– lære at lytte til mig selv og sætte grænser.

– give udtryk for mine behov.

Men alt det andet er tåget. Vil du hjælpe mig med at huske, for jeg vil så gerne videre?

Kh. Mette

Kære Mette,