Når mor er sur

Hjemme hos os er det ofte sådan, at hvis jeg er sur, så påvirker det resten af familiens humør. Hvis min mand er sur, så kan han få lov og gå og være sur i fred. Det må være rart for ham. Det gad jeg godt. Bare få lov at være i fred med min surhed, indtil den går over. For det gør den jo.

De fleste af os har alt for meget fokus hos vores partner. Vi gør os afhængige af, at vi ikke føler os afvist, at de anden kan rumme os og elske os på lige præcis den måde, som vi har brug for. Så når den ene i parforholdet gør noget, så har det med det samme en virkning hos den anden.

Det er mega anstrengende. For begge parter. For når vi gør os afhængige af den anden, så gør vi os også sårbare overfor den andens handlinger, humør og følelser. Vi bliver filtret sammen og kan til sidst ikke mærke forskel på, hvad der er dit og hvad der er mit.

Udgangspunktet er (tro det eller ej): Intet af det din partner siger eller gør, har noget med dig at gøre. Medmindre selvfølgelig at du tager det på dig, føler dig personligt ramt, kritiseret, forladt, overhørt, ignoreret, skældt ud. Men det er sådan set helt op til dig.

Forestil dig at du kunne sætte dig selv (og din partner) fri og leve det liv du gerne vil, uden at være afhængig af, hvordan han/hun lever sit. Du kan forholde dig personligt til det din partner siger og gør, men du er i stand til at adskille dig selv fra det. Du forholder dig altså til det han eller hun siger, men tror ikke med det samme, at det handler om dig. Du tager det ikke personligt.

I det ultimativt fritsættende parforhold betyder det at:

· når din partner er sur/frustreret/kritiserer/ignorerer dig/skælder ud eller noget helt sjette, så kan du forholde dig til det, men uden at tage det personligt og tro det handler om dig

· du sørger for at skaffe dig det du har brug for i dit liv, du dækker dine behov og sætter dine grænser, efterhånden som de dukker op. Uafhængigt af din partner.

· du elsker ham eller hende for den de er og ikke for det de skal give dig eller opfylde hos dig.

· du sørger for at tage vare på dig selv, i stedet for at forvente, at det skal han/hun gøre.

Når kærligheden er uafhængig er den stærk, fri og nærende. Så kan vi se hinanden som dem vi er og ikke som det vi ønkser os at se. Så er kærligheden vidunderlig.

Jeg øver mig endnu.

Kærlig hilsen Katrine

Læs også: Når forældre opdrager på deres voksne børn

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.