Jeg kan ikke mærke dig!

Jeg har en del klienter i øjeblikket, både individuelt og i parterapi, som er udfordret, fordi de har svært ved at mærke hinanden. Både i terapien og her på skrift er det svært at forklare, hvad der menes med at mærke. Især når det ikke bare er et spørgsmål om at mærke sig selv, men også hinanden. De færreste som savner det, er dog i tvivl om, hvad det er de mangler. Og de færreste vil på sigt leve uden at kunne det, i deres parforhold. Man kan også sige at kærligheden ikke kan overleve, hvis ikke vi kan mærke hinanden.

At kunne mærke hinanden handler om at kunne dele sine følelser med den man elsker. Mange mennesker kan sagtens få de praktiske ting i et fælles liv til at gå op. De er enige om at arbejde begge to, at de vil have børn, hvor de skal bo og med hvilken levestandard. De kan have nogle konflikter omkring fordelingen af opgaver i hjemmet og deres forskellighed bliver måske, især i perioder, belastende for forholdet. Men i bund og grund lykkes det meste.

Udfordringen bliver så at holde kærligheden i live. At blive ved med at være vilde med hinanden og at have lyst til hinanden, selv efter mange år og gennem al den modgang, som livet af og til byder os.

Men hvad vil det egentlig sige, at kunne mærke hinanden? Det handler om at kunne mærke sine følelser og at være i stand til og have lyst til at dele de følelser med den man elsker. Hvis vi blot taler med hinanden om om praktiske ting, arbejde eller om andre mennesker, som vil det på sigt føles som at leve med en tom skal. Kærligheden og samhørigheden vil ebbe ud, fordi det føles som at leve sammen med en kollega, som vi godt kan lide, men ikke elsker. Vi skal blot løse en opgave (at få familien til at køre) sammen. Vi kan ikke bevare nærheden, intimiteten og lyst til sex med hinanden, hvis ikke vi også deler vores følelsesliv. Der er ikke nogen vej uden om. Vi kan godt blive enige om at leve som makkere eller venner, men vil vi være kærester, så skal vi også dele vores følelser og indre liv med hinanden.

Det svære er så at mange, tidligt i deres liv, har lært at lægge låg på deres følelser. Det var de nødt til, fordi deres far og mor ikke kunne håndtere de følelser. De har altså en form for panser eller teflon omkring deres indre, således at andre ikke kan mærke dem. Det vil også i større eller mindre grad være begrænset, hvor meget de kan mærke sig selv og andre. De har altså ikke adgang til de følelser, som vi allesammen har i kroppen hele tiden.

Grunde til at børn pakker deres følelser væk kan eks. være:

· far eller mor var syg og havde derfor patent på de følelser, der måtte være i familien

· far eller mor kunne ikke håndtere følelser og barnet blev derfor skammet ud eller irettesat, når det udtrykte sine følelser

· far eller mor udtrykte ikke selv deres følelser, alt blev fejet ind under gulvtæppet, og derfor lærer barnet at “sådan gør vi ikke her”

· far eller mor havde mange og måske voldsomme konflikter og derfor sørger barnet for at pakke sine egne følelser væk, for ikke at bidrage yderligere

· måske er barnet vokset op med en enlig forælder og derfor skåner barnet forælderen ved at holde sine følelser tilbage

Der er altså uendelige muligheder for ikke at lære at modnes med sine følelser i løbet af en barndom. Når ikke vi lærer at mærke og udtrykke vores følelser som børn, så har vi selvsagt også svært ved det, når vi er voksne. Indtil vi lærer os selv det. Det handler altså ikke om uvilje, når et menneske ikke udtrykker sine følelser i takt med at de opstår i kroppen. Det er et spørgsmål om ikke at vide hvordan.

For det menneske som er “følelsemæssigt utrænet” kan det derfor virke som at tale et fremmesprog, når partneren skiftevis trygler, kritiserer, bebrejder eller forsøger at kysse følelser frem. Han eller hun aner simpelthen ikke hvad der bliver forlangt eller hvordan han skal præstere det, som partneren efterlyser.

Så hvad gør man, hvis man elsker den partner, som måske er på vej ud af forholdet, fordi følelserne mangler, intimiteten er gået fløjten og der kun er børn og praktik tilbage?

Som udgangspunkt kan man sige, at vi som voksne skal lære os selv det, vores forældre ikke formåede. Vi skal altså lære os selv at kende. Opdage sider (og følelser) vi ikke vidste vi havde. Der er kun en vej og det er at øve sig. Som sagt føler vi hele tiden noget. Vi kan være mere eller mindre neutrale eller der kan være skruet fuldt op på følelserne og vi er vildt begejstrede eller rasende eller noget helt fjerde, men føle noget, det gør vi hele tiden.

Desværre er der alt for mange ægteskaber som bliver opløst, fordi de “er vokset fra hinanden”, de “ikke elsker mere”, er “for forskellige” og jeg kunne blive ved.

Den ultimativt vigtigste grund til at kærlighed går i stykker, er at vi ikke elsker os selv. Ikke elsker os selv nok til at tage os selv alvorligt. Sørge for at skaffe os det vi har brug for. Føler os værdige nok til kærlighed. Og til at tage vores historie op til revision og sørge for at fylde de huller, som far og mor ikke formåede.

Jeg afholder sammen med Charlotte Bruun workshoppen Detox din Kærlighed, hvor vi blandt andet skal arbejde med det tema, jeg her beskriver. Læs meget mere om workshoppen og tilmeld dig HER

Læs også: Hvad kan Masho-sagen lære dig om dig 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.