Derfor elsker jeg mit gamle parforhold.

Når jeg er ude og holde foredrag bliver jeg ofte spurgt: Jamen skal man da blive sammen for enhver skyld og kan det ikke bare være meningen, at vi skifter vores partner ud nogle gange i livet eller vælge at leve sammen, men hver for sig?

Som udgangspunkt synes jeg alle skal gøre det, der passer allerbedst til dem. Selvfølgelig synes jeg det. Alligevel har jeg lyst til at dele hvorfor jeg synes mit gamle parforhold er så dejligt og værd at arbejde for, som jeg synes. Jeg håber du bliver inspireret til dit eget. Ungt eller gammelt.

Tag ikke fejl, jeg synes der findes mange dejlige mænd i verden. Jeg kan blive tiltrukket af andre mænd end ham jeg er gift med og forestille mig, hvordan et liv ville være med dem. Jeg synes min mand er en klaphat med jævne mellemrum og jeg får spat af mit liv og af at være voksen og ansvarlig. Mere fantastisk og rosenrødt er det såmænd ikke.

Men jeg intet mindre end elsker at være i mit halvgamle parforhold (vi kører på 20. år sammen). Jeg elsker at have en historie sammen, at have kendt hinandens bedsteforældre, hinandens barndomsvenner. At være blevet voksne sammen. At have været igennem studietid, redebyggeri, huskøb- og ombygning, børnefødsler, de hårde år med små børn og nu at kunne sidde og lægge planer for, hvad vi drømmer om, når børnene flytter hjemmefra. Vi har været igennem en del af det livet udsætter os for og vi har klaret det. Sammen. Det synes jeg er sejt.

Vigtigt er det også, at han kigger han på mine børn med samme kærlighed i hjertet, som jeg selv. Vi kan sammen blive rørt til tårer eller grine af, hvor meget de ligner den ene eller den anden af os. Han kan skabe ro, når jeg er ude og svæve i mine følelser. Han kan tage et helikopteroverblik, når jeg selv er sovset ind i noget svært. Han ved han bare skal holde om mig, når jeg er ked af det og trænger til at græde ud ved hans skulder. Han er den første jeg tænker på, når der sker mig noget eller jeg har brug for at vende en vigtig beslutning i mit arbejdsliv eller i en relation, der udfordrer mig. Han har kendt mig så længe, at jeg ikke behøver forklare særlig meget, før han ved, hvad jeg har brug for. Vi har udviklet os sammen, været ved at gå fra hinanden og har fundet hinanden igen. Fordi vi ville. Fordi der ikke er nogen hvis ryg, jeg hellere vil trykke min næse flad mod, når jeg skal sove om aftenen eller vågne op sammen med om morgenen. Fordi jeg stadig efter så mange år, har sådan lyst til at røre ved ham og kysse på ham, for alt det vi har sammen og være igennem sammen.

Men hey, det kommer ikke ud af ingenting. Vi taler jævnligt med hinanden om hvordan vi har det. Vi har besluttet os for at tage ansvar for det vi gør hver især, som ikke virker. Vi tager tid til at være voksne og kærester sammen og vi tager de konflikter, der dukker op undervejs. Nogen gange bliver vi klogere på os selv og hinanden og andre gange må vi bare konstatere, at vi ikke forstår hinanden eller kan blive enige. Det er som det skal være. Der bliver ikke fejet noget ind under gulvtæppet og vi er begge villige til at tage et voksent ansvar for os selv.

Du vælger selv hvordan du vil leve dit liv. Mit vigtigste budskab til dig i dag, handler om at træffe de valg du træffer i dit liv, på det mest oplyste grundlag. Det betyder at du lader dig skille, er utro eller vælger at elske den du i tidernes morgen giftede dig med, med størst mulig viden om, hvad der foregår i dig og mellem jer. Kend din historie og dine mønstre. Vid hvem du er og bevar nysgerrigheden på hvem han er. Kun på den måde kan de træffe de valg i dit liv, som  passer til lige præcis dig. Så løber du og I ikke surt i det sammen eller “vokser fra hinanden”.

 Eller forelsker jer i en anden. God fornøjelse med kærligheden.

Kærlig hilsen Katrine www.axholm.com

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.