Evas valg mellem to mænd.

Det var altid faldet Eva helt naturligt at styre familiens liv. Hun var god til at organisere og have overblik, det havde hun på sit arbejde, og det havde hun derhjemme. Eva havde bare ikke opdaget, at hun følte sig alene med det hele. At det altid var hende der drev familien fremad, sørgede for deres sociale liv, havde styr på børnene og hvem der nu havde fødselsdag hvornår.

 Da hun havde mødt Thomas var han flyttet direkte fra sin mor og hjem til Evas lille halvandet-værelses på Østerbro. De havde haft det så hyggeligt dengang, og Eva havde elsket at gøre livet nemt for Thomas, hygge om ham, tage sig af ham. Det var sådan hun viste ham sin kærlighed. Hun havde aldrig været bevidst om, at hun inderst inde drømte om at få noget igen.

Det gik også rigtig fint, så længe de bare var de to. Som de fleste andre ville de gerne have hus og børn, og derfor fik Eva mere og mere at se til.

 Hun havde godt kunne mærke at det var for meget, med alt det hun skulle nå, og hun synes hun var tydelig overfor Thomas om at hun manglede hans hjælp, men hun var ikke kommet igennem til ham.

 Det var først da hun mødte Dan, at hun for alvor mærkede hvad hun havde savnet. Han interesserede sig for hende. Var nysgerrig og lyttede intenst. Dan var selv kørt fast i sit ægteskab, hans kone var deprimeret og han orkede ikke at være det muntre indslag i familien længere. De havde så meget at snakke om hun og Dan og Eva begyndte at drømme om, hvordan et liv med ham ville være.

Hun var godt klar over, at det ville blive udfordrende med deres fælles børn, og hun vidste at Thomas ville blive ulykkelig, men hun synes bare, det var så meget nemmere, at være sammen med Dan. Hun kunne være sig selv. Hun følte sig set som kvinde.

Når mine klienter sidder i et valg som Evas, plejer jeg at bede dem sammenligne en jordbærkage og en rugbrødsmad. Alt det nye og spændende, det uprøvede, det passionerede er blot (ja, jeg er ked af at tage sukkersmagen ud af forelskelsen) en projektion af alt det vi har savnet og sådan ønsker os mere i vores liv, men ikke har formået at skaffe os.
 Rugbrødsmaden er det, vi kender. Det trivielle, det forudsigelige. Det der keder os og frustrerer os, det som ikke er, som vi kunne ønske os. Skuffelserne, men også minderne og det som er godt men, som vi også tager for givet.

Det kan være umådelig svært at træffe et valg mellem to mænd (eller to kvinder). Det er i bund og grund en unfair sammenligning. Det vi kender, kender vi så godt og det vi tror, er den nye store kærlighed, kender vi kun en brøkdel af. Uanset hvor meget vi har snakket og knaldet og forestillet os. Vi har ikke haft en hverdag, hvor skelletterne lister ud af skabet, som vi har i det gamle forhold.

Så hvad skal Eva eller de tusindevis af andre, som står i samme situation hvert år, så gøre?

 Well, jeg plejer at sige, at det ikke er følelserne, der skal træffe beslutningen. Det handler i bund og grund ikke om valget mellem to parter, men derimod om, at kigge på sig selv og spørge: hvad var det jeg ikke fik skaffet mig?

Følelserne vil skrige: løb din vej, over i armene på den nye, fordi de er påvirket af forelskelsens sindssyge.

 Derfor: træf en fornuftig beslutning. Vid med dig selv at du vil træffe så bevidst et valg som overhovedet muligt. Det handler ikke om Thomas eller Dan eller nogen andre end DIG og dig alene. Hvad har du gjort eller netop ikke gjort siden det gik galt i dit parforhold? Hvor har du ikke taget ansvar og spurgt dig selv: Hvordan er jeg endt med at have det sådan her? Hvordan har jeg fået snydt mig selv, for det jeg havde brug for? Hvor var jeg ikke tydelig med hvem jeg er? Hvor tog jeg ikke mig selv alvorligt? Hvor rakte jeg ikke ud eller satte mine grænser? 

Der er så mange aspekter der er værd at undersøge, før vi kan træffe et mere bevidst valg. Vi kan ligeså godt lære det vi skal lære i det første ægteskab. Mønstrene kommer igen om vi vil det eller ej. Du er dig uanset hvem du er sammen med. Husk også at hvis I kan komme gennem krisen sammen, hvis I henter projektionerne hjem, så bliver I uadskillelige på den helt fede måde.

God fornøjelse med kærligheden

Læs også: Da Malene reddede sit forhold 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Hej Katrine,
    Bare lige en lille hilsen om at du skriver så fantastisk, det giver så meget mening det du skriver og når man selv er i en krise giver det håb forude og tid til refleksion.
    Tak fordi jeg mødte dig.
    God dag!
    Knus Lise

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.