Den ultimative kærlighed

Jeg ser det hver dag med klienterne i min praksis, at principperne rasler til jorden, når krisen banker på. Den partner der har svoret at gå sin vej ved utroskab er nu pludselig villig til hvad som helst, for ikke at miste sin elskede og for at familien skal holde sammen.

Kærlighed kan udtrykkes på så mange måder og den vigtigste kærlighed er den vi nærer til os selv. For os kan vi nemlig ikke slippe væk fra. Vi er med os hele livet. Der er ingen andre end os selv, der kan passe på os. Give os det vi behøver.

Jeg har en klient, hvis mand gennem 25 år har forelsket sig i en anden. Kvinden er sønderknust, frustreret, føler sig svigtet, forladt og hun er vred. Over at han ikke fortalte hvad han manglede. Hun kan også godt forstå ham. At han savner eventyr. De har kendt hinanden altid.

Det fine i hendes proces har været, at hun har sat sin mand fri, til at prøve affæren med den anden kvinde af. Ikke fordi det nødvendigvis er den eneste rigtige at gøre for alle, men fordi det er det rigtige for hende. Som hun siger: Jeg får intet ud af at sætte ham stolen for døren. Hvis jeg presser ham, så vælger han elskerinden. Jeg elsker ham, han er far til mine børn og jeg vil ønske jeg skulle tilbringe resten af mit liv sammen med ham. Det får jeg jo ikke, hvis jeg går min vej. Ja, han har svigtet mig og siger han elsker en anden kvinde, men jeg tror på, at når forelskelsen har lagt sig, så vil han vælge det vi har sammen. Børnene og historien. Kærligheden.

Der er ingen garantier for noget i det her liv og vi kan alle miste den vi elsker. Til sygdom, død, ulykke eller en yngre model. Så hvad er det vigtigste, mens vi har hinanden?
Vi skal gøre os klart, hvad kærlighed er for os hver især, så vi kan skabe den. Alene og sammen med en anden.

 

Hvad med dig?

Har du nogensinde gjort dig seriøse tanker om, hvad du ville gøre, hvis du stod i samme situation? Hvad hvis din mand blev kronisk eller livstruende syg, ville du blive og passe ham eller tror du du ville blive nødt til, at kaste håndklædet i ringen? Hvis din kone pludselig ville på yogaophold tre måneder i Indien, ville du kunne rumme at sende hende afsted? Hvis din mand blev udstationeret til en udørk i Afghanistan, ville du pakke dit liv sammen og tage med? Hvad hvis hverdagen blev ved med at være leverpostejsfarvet og du er ved at få spat af forældremøder og vasketøj. Ville du blive og genfinde passionen eller ville du vende om på hælen og løbe skrigende bort?

Vi har allesammen et billede af hvad kærligheden er. Hvad der er vigtigt i et parforhold, men livet har det med at udfordre os og gøre os klogere. Jo mere stejlt vi står på et princip, jo mere sikre kan vi være på, at vi får at se, om det holder vand i virkeligheden.

Det bedste vi kan gøre, er at forberede os mentalt og følelsesmæssigt ved at være bevidste om, hvem vi er, hvem vores partner er, og ikke tage noget for givet.

Held og lykke med kærligheden.

Læs også: Hurra fordi han ikke er ligesom mig

2 Comments
  • Lone
    Posted at 22:38h, 08 marts Svar

    Jeg synes denne kvinde er så kærlighedsfuld overfor sin mand. Hun er virkelig noget af det fornuftigeste jeg længe har efterlyst. Kærlighed til et andet menneske og står ved det , selvom hun er blevet sået så meget. Jeg håber hendes mand forstår hvad ægte kærlighed er . At han pludselig falder over een der vil ham , ja det set før . Det går normalt over , og så håber jeg han forstår hvad hans kone er for et kærligt menneske . Han kan siden få en rigtig dårlig smag i munden og det vil følge ham resten af hans dage .Jeg tror på han vender tilbage , det plejer de mænd at gøre .Og de mennesker der har en mening om det at være utroskab . En gang utro , altid utro. NEJ OG ATTER NEJ.
    Tro mig jeg har også stået der med en utro mand , vi var gift i 20 år dengang. Det gør såååå ondt .
    Chok krise krise.
    Forskel på min historie er at min mand ville mig da jeg opdagede hans utroskab og jeg var der , hvor jeg ikke kunne og ville ham , som næsten alle vælger.
    Jeg følte mig selvfølgelig fravalgt . Det var den vinkel jeg så det fra . Hans sidespring var hverken kærlighed eller forelskelse fra min mands side hvad jeg ikke forstod , når man vælger en anden .
    Man elsker jo sin mand , og ved hverken ud eller ind
    Jeg gav ham også hans frihed og synes han skulle fortsætte hvor han slap.
    Men han valgte at kæmpe for vores ægteskab . Det kunne jeg ikke.Jeg var i krise Vidste hverken ud eller ind..
    Men jeg så min ‘gamle ‘ mand være der for mig , fik mig føle mig elsket og set o. s v.
    Hans fortrydelse over sine handlinger var ikke til at tage fejl af .
    Hans affære , en kollega mente åbenbart min mand var manden i hendes liv selvom hun vidste han var gift til anden side , havde børn på 15 og 18 år , hun var 25 min mand 41
    Da jeg opdagede hvad der foregik , var det forbi for min mands vedkommende. Det handlede ikke om forelskelse Hun ville bare ikke opgive min mand
    Hun ringede hjem til vores private hjem , ventede på ham når han skulle på job .Han måtte bede om forflyttelse til andet arbejdsplads.
    Han forstod ikke sine handlinger , hvad der havde fået ham til at udsætte sine kære og ikke mindst sig selv for dette svigt .
    Han så hende efterfølgende i et helt andet lys. Hun havde år forinden vidst hvad hun ville , var manipulerende ; skulle gave hjælp til alverdens ting fra min mand .
    Han har altid været så hjælsom og blev trukket ind i en anden verden han ikke kunne sige fra overfor. Ikke før jeg opdagede det. Desværre.

    Vi kom videre for kærligheden
    var der , og jeg tænker på denne kvinde som har givet sin mand fri . Havde jeg kunne tilgive fra start og havde accepeteret at det er menneskeligt at fejle , havde vi været sparet for megen smerte , det gælder os begge to . Hun , min mands affære , blev hans livs marith. Utoskabens grimme fjæs dukker op ind imellem og vi begge bærer sorgen over at det skete i vores liv.
    Vi elsker hinanden uanset den smerte vi oplevede . og vi tror ikke på at utroskab alene kan ødelægge et ægteskab , der må ligge mere under
    Jeg føler et ubeskriveligt klogskab for denne kvinde.
    Ønsker hende alt godt.

    Det nu 28. år siden .
    Vi er gift på snat 47 år.

    • Katrine Axholm
      Posted at 11:03h, 09 marts Svar

      TAK for din kommentar og især for at du har delt din historie. Det glæder mig I fandt sammen igen. Intet måler sig med kærligheden. Heller ikke selvom man må gennem mareridt og smerte. Dejligt for Jer I har hinanden og al mulig held og lykke til. Kærlig hilsen Katrine

Post A Comment

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.