Kys isdronningen farvel

Jeg møder ofte kvinder, som når de bliver såret, ikke føler sig hørt, bliver vrede eller kede af det, lukker ned for kommunikationen i parforholdet. De taler så ikke med deres ægtefælle i 1,2 eller 10 dage. Manden er, som dagene går, ved at gå agurk. Han spørger ind, trygler, råber eller bliver perfid, for at få hende i tale. Lige meget hjælper det. Først når hun beslutter sig for at tø op, kan de genoptage kommunikationen.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at disse kvinder bruger denne “trækken sig” fordi de ikke ved, hvad de ellers skal gøre. De er garanteret ude af sig selv, ved ikke hvordan de ellers skal trænge igennem, er fornærmede eller såret.

Jeg ved til gengæld også at det er gift i et parforhold at benytte sig af dette magtmisbrug. Det er helt i orden at bede om en time-out hvis bølgerne går højt, men det er ikke og bliver aldrig i orden at ignorere den anden i længere tid af gangen. Punktum.

 

Sådan gør du.

Som skrevet er jeg ret sikker på, at når du trækker dig fra kommunikationen med din mand, så er det fordi du ikke kan se nogen anden udvej eller måske i virkeligheden: nogen anden måde at beskytte dig på. Derfor kan jeg heller ikke bare komme her og sige: Lad vær`. Jeg er sikker på at det gjorde du, hvis du kunne. For du ved godt at det hverken virker eller giver dig det du savner.

Du skal derfor starte et andet sted, nemlig med at lære at holde af dig. Når du trækker dig er det fordi du ikke har tillid til at dine grænser bliver overholdt. At det er ok at være dig og at du bliver elsket for den du er. Sådan føles det måske ikke i øjeblikket, der er du vred og tænker: han kan rende mig i røven eller jeg gider ikke prøve at forklare ham det mere, nu må han lære det på den hårde måde…

Prøv at vende den om: Hvis du elsker dig, vil du have tillid til, at det gør verden også og så vil dit udgangspunkt være fuldt af åbenhed og tillid. Ikke koldt og lukket.

Det kræver mod at turde vise sin svaghed og fejlbarlighed og det er det, der skal til, for at du kan blive mødt af den omsorg og forståelse du trænger til. For at I kan komme videre.

Fortæl ham hvordan du har det, hvad det gør ved dig, at I har denne her konflikt, at du han lyst til at trække dig ind i dig selv, fordi du ikke føler dig set eller forstået. Men at du gerne vil gøre noget andet, for at I kan beholde kontakten.

Hvis ikke du viser ham, hvad du har brug for kan du ikke få det. Hvis han kun ser din vrede eller kulde, vil han få mere travlt med at beskytte sig mod den, end at prøve at nå ind til dig.

Du har ansvaret for at lukke ham ind.

Kærlig hilsen Katrine.

Læs også: Når jeg er vred

2 Comments
  • Line
    Posted at 10:47h, 12 december Svar

    Gammelt indlæg – men av! :/
    Jeg må absolut være den ukronede isdronning. Jeg trækker mig tit, fordi jeg har brug for at tænke over konflikten og mine følelser. Jeg er dårlig til at sætte ord på mine behov, fordi jeg i og efter konflikten ikke kan mærke dem.
    Æv, hvor er din blog træls – den rammer jo lige derind, hvor det gør ondt 😉

    • Katrine Axholm
      Posted at 11:08h, 12 december Svar

      Kære Line, Tak for din kommentar. Og ja av det gør nas at se i øjnene at det vi gør ikke gavner nogen, slet ikke vores relationer. Jeg synes nu du meget fint skriver at du trækker dig fordi du har brug for at tænke over konflikten og mærke dig selv. Det er jo helt i orden og jo et sundhedstegn at du passer på dig. Det kræver at du lige melder ud til din partner, så det ikke føles som en straf eller som en ny istid, der bryder ud. Vi processer forskelligt og noget er ikke mere rigtigt end andet. Det vigtige er at du melder ud, som dem omkring dig, ved hvorfor du trækker dig. Held og lykke med det og tak fordi du læser med. Kærlig hilsen Katrine

Post A Comment

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.