Peter og Stine er vokset fra hinanden

Stine er vokset op med en bror, som var kronisk syg og meget svagelig. Stine var det raske og stærke barn og hun lærte tidligt at hun skulle være den nemme. Den glade og den positive, for far og mor havde nok at gøre med at tage sig af lillebror.

Derfor er Stine blevet en stærk og handlekraftig kvinde, som er vant til at klare sig selv og det gør hun.
Da hun møder Peter, bliver de voldsomt tiltrukket af og forelsket i hinanden. Her var endelig en mand, som Stine ikke behøvede tage sig af, for Peter havde allerede et godt liv og gang i sin karriere.

Det virkede som et godt match og de var glade. To børn og 13 år senere sidder de hos mig, fordi de har følelsen af at være vokset fra hinanden.

Peter er vokset op i en kernefamilie, hvor alt var trygt og godt og hvor man ikke talte så meget om det der var svært. Peter er derfor rigtig god til at skabe en hyggelig stemning og når der er konflikter i luften, så vil han helst feje dem ind under gulvtæppet.

I de 13 år Stine og Peter er sammen, arbejder Stine rigtig meget med sig selv. Hun får taget sig af de ting, hun ikke fik i sin barndom og hun har opdaget de uhensigtsmæssige mønstre, som udspiller sig mellem dem.

Peter har været Peter, og det er der i og for sig ikke noget i vejen med.

Stine synes de har bevæget sig hver deres vej. De har ikke længere samme sprog og taler konstant forbi hinanden. Ingen af dem føler sig set og forstået og ingen af dem får det de har brug for hos hinanden.

Peter startede i min sparringsgruppe for mænd MAND – stå ved dig selv! Han havde brug for at finde sin egen vej i relationen til Stine. Han ville ikke nødvendigvis gå i terapi, som Stine havde gjort og som han formulerede det: Han havde brug for at finde tilbage til sig selv, efter mange år med karriere og familie.

Er du udfordret i dit parforhold eller med dig selv? Har du brug for et trygt rum, hvor du kan dele ud af dig og blive inspireret af andre mænd, som garanteret har det nogenlunde lige som dig? Vil du være klogere på hvordan dit liv har gjort dig til den du er? Og vil du være sikker på at være den bedste udgave af dig og få det optimale ud af resten af dit liv?

Læs mere om gruppen, MAND – stå ved dig selv!

Læs også: Scener fra parterapien

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.